Kurt Bertelsen Christensen

Bragt i Information i juli 1999

Har interesseorganisationerne taget magten i Danmark? Med udgangspunkt i en Finanslovsbeslutning for 1997 om fremme af et økologisk fiskeri, kritiseres organisationernes rolle i udmøntningen af den danske lovgivning.

På Finansloven for 1997 blev der afsat 20 mill. kr. til fremme og udvikling af et blåt ømærke for fiskeprodukter. Forbrugerne skulle have en mulighed for at vælge miljøvenlige fisk, via et statskontrolleret blåt ømærke. De politiske begrundelser var, at en sådan alternativ fiskeriproduktion ville lægge et pres på de konventionelle og på mange områder, problematiske fiskeriproduktioner for mere bæredygtighed i fiskeriet.

Fødevareministeren nedsatte i 1998 et større udvalgsarbejde og der blev udarbejdet en Aktionsplan og nedsat ekspertgrupper. Der er nu gået næsten 3 år, og hvad er der så sket i sagen?

Det vilde fiskeri: Danmarks Fiskeriforening vil under ingen omstændigheder have et miljømærke på fisken, og da foreningen påstår, at den taler på vegne af alle danske fiskere, får vi ikke noget mærke.

Hav- og dambrug: En ekspertgruppe anbefaler at hav- og dambrug bør have det røde ømærke.

Men Fødevareministeren siger nej. Han indretter sin politik efter de organisationer som taler på økologernes og forbrugernes vegne, og stopper udviklingen af et ømærke for producerede fisk.

Landsforeningen Levende Hav har været med under hele forløbet, og har holdt lav profil i forhold til omverden, bl.a. fordi vi er en lille forening, men også af hensyn til vores arbejde i de forskellige udvalg og grupper. Men de organisationer som taler på vegne af fiskerne, økologerne og forbrugerne burde havde varetaget forbrugernes (læs: vælgernes) interesser, ved at få en fornuftig Folketingsbeslutning afprøvet i virkeligheden, men det gjorde de ikke.

Til skade for havmiljøet er det desværre helt normalt, at Danmarks Fiskeriforening modarbejder ethvert forsøg der kan stille spørgsmålstegn ved fiskeriet. Men at de økologiske- og forbruger baserede organisationer - i et både egoistisk og miljøfjendtlig forsvar for det røde ømærke, uden debat, uden indsigt i sagen - vender tommelfingeren nedad er for dårligt. Og det er for dårligt, og ikke mindst bekymrende, at Fødevareministeren indretter sin politik efter toppen i organisationerne.

Her ligger der en alvorlig kritik af udmøntningen af og gennemførelsen af de love der bliver vedtaget i Folketinget. Organisationerne bliver selvfølgelig nødt til at tage stilling som organisation - men ikke hver gang de bliver spurgt. I denne sag burde organisationerne havde læst og forstået loven, før de sagde nej. Organisationerne skal ikke have lov til at lovbestemme noget som helst, de skal oplyse og debattere, og derefter rådgive og presser på i Folketinget. Uden disse vigtige elementer, udhuler organisationerne det repræsentative politiske demokrati. Denne sag, som den blev besluttet i Folketinget, kan kun afgøres af de mennesker som sagen berører, nemlig de fiskere som vil fange den miljøvenlige fisk og de kunder som vil købe den. Vi vender os kraftigt imod, at få tilfældigt udvalgte personer i toppen af de mange organisationer, kan afgøre en sag, de end ikke har forstand på.

Sagen bør give stof til eftertanke hos Folketingets medlemmer. Spørgsmålet er: Hvad vil I, vil I stadigvæk være et rigtigt Folketing, eller er det blevet for besværligt med det folk?. Eller er embedsmændene løbet fra jer, sammen med de mange interesseorganisationer som I også holder i live med jeres bevillinger?