Miljøets tilstand 2001

 

 

Miljøets tilstand 2001 – årets julegave fra DMU

Ligesom julegaverne har det med at blive større med årene, bliver de efterhånden utallige miljørapporter også større, mere sofistikerede og synes vi, mere og mere unødvendige. Med dette års udgave fra DMU har miljørapporterne efterhånden mistet dens betydning som seriøse, dvs. oplysende bidrag til den folkelige forståelse og debat om miljøets tilstand. For vi har set de samme tekster og grafer som så mange gange, da de optræder i den tilsyneladende uendelige strøm af rapporter fra de danske miljømyndigheder.  

Hvorfor i alverden bruger vi de mange millioner kroner på sådanne ”vi holder øje med miljøet for dig rapporter”? Hver sommer hører vi på, at landets utallige amtsbiologer som ”holder øje med situationen” i vore farvande omkring iltsvind og alger. Men hvad gør det ved det? Og al denne holden øje med, kommer så på skrift og grafer i amternes, DMU og andres årlige rapporter, rapporter som ikke siger ret meget andet end, at det tilsyneladende går op ned med de menneskelige belastningerne af naturen og miljøet.

Højden på de moralske pegefingre i rapporterne, bestemmes af hvorfra de politiske vinde blæser. Men der skal efter vores mening, helt andre og langt mere kontante udmeldinger fra DMUs side, hvis instituttet vil undgå at blive opslugt af Hans Chr. Smidt og Bjørn Lomborgs nye institut til miljøovervågning. Det er simpelthen for snævert at have en målgruppe bestående af miljøets organisationer og de studerende.

Indpakket i flot julepapir med mange billeder, finder man henvisninger til at miljøsituationen i vores fælles hav og kystnære farvande, henvisninger som også peger på at situationen er dårligere end nogensinde tidligere i rapporternes historie.

-         Havforureningen med fremmestoffer er voksende og reelt ude af kontrol.

-         Forureningen fra svineriet i landbruget over flere år er årsagen til at der ikke er sket nogen forbedringer mht. iltsvind

-         Ødelæggelserne af vore kystnære farvande og kystfiskeriet vokser også i takt med at man henter råstoffer i havet, som aldrig tidligere i historien. Man er hastigt på vej til helt at få  ødelagt et 10 sømil bredt kystområde fra Hvide Sande i syd til Hanstholm i Nord. I stedet for at vedligeholde høfderne bruger man nu 100 mill. kroner om året, til den såkaldte strandfodring med mill. af tons sand hvert år og den udvikling er i ”vækst”. Der er ingen fisk i de områder, lige med undtagelse af når arterne skal ind til kysten for at gyde, men de trække meget hurtig derfra igen. For havbunden er ødelagt af selve sugningen og de store mængder materialer man taber i dette vanvid, lægger sig overalt som et tæppe der ødelægger vegetationen på havbunden.

Ovenstående og andre, i denne rapport godt gemte skandaler, som f.eks. vore historisk lave fiskebestande; vore nu næsten totalt ødelagte stenrev; historien om et landbrug der har ødelagt vores fælles ressource, jorden, med fosfor; om vores drinkvand der aldrig tidligere har været så forurenet som i dag osv. og vi kunne blive ved. Alle disse skandaler og forfærdeligheder til trods, får alligevel DMU til at konkluderer ”at vi bør glæde os over at det er lykkes at få vækst på visse områder uden at skade miljøet”. I en samlet tilstands rapport som denne, er det noget frygtelig sludder, som må kunne få selveste Bjørn Lomborg til at rødme.   

I Levende Hav er vi trætte af denne rapport diare og vi skal anbefale at man bruger kræfterne (økonomien) på at få genskabt den folkelige opbakning til at få løst de mange miljøproblemer. Gør man det, så har man også noget at tage med til de mange internationale topmøder, og det giver jo mening i forhold til denne rapport som åbenbart ikke er skrevet til danskerne, men til at skulle forføre deltagerne på RIO 10 topmødet i Sydafrika næste år.  

Link til rapporten på DMUs hjemmeside