Pressemeddelelse fra Levende Hav udsendt tirsdag den 13. Dec.
                  2000
                  
                  
                  ”Hvis
                  EU-kommissionens forslag til fiskekvoter for 2001 gennemføres,
                  vil det betyde økonomisk katastrofe i dansk fiskeri”.
                  Udtalt af Bent Rulle formand for Danmarks Fiskeriforening. Og
                  hvis de gennemføres, vil Danmarks Fiskeriforening ikke tage
                  et medansvar for den danske regulering, med mindre fiskeriet
                  stilles kompensationsmidler til rådighed, udtaler Bent Rulle
                  i en pressemeddelelse den 13/12.
                  
                  
                  Til
                  dette siger Levende Hav: Det er forstemmende, at Danmarks
                  Fiskeriforening, som alene står for den fiskerifaglige rådgivning
                  i Danmark, nu igen tager samfundet som gidsel. Det er de økonomiske
                  interesser i Danmarks Fiskeriforening som er årsag til den
                  alvorlige situation. Danmarks Fiskeriforenings overordnede
                  formål er ikke at sikre havets ressourcer, eller samfundets
                  interesser, men alene at sikre fartøjsejernes økonomiske
                  interesser, er derfor er danske fiskeri ved at kuldsejle. 
                  
                  
                  Levende
                  Hav skal igen opfordre Folketinget og fiskeriets myndigheder
                  til at få oprettet et kriseråd. Rådet skal give en
                  fiskerifaglig rådgivning, der tager udgangspunkt i og hensyn
                  til, de faktuelle kendsgerninger i og på havet, før
                  fiskeriets økonomiske interesser.
                  
                  
                  Levende
                  Hav har netop gennemført et 3 dages internationalt kystfisker
                  seminar i Danmark og her konkluderede deltagerne, at
                  problemerne i det europæiske fiskeri er meget de samme: 
                  
                  
                  1.     
                  De store og energitunge fiskerier ødelægger
                  fiskerimulighederne og ressource grundlaget for de mindre og
                  mere naturskånsomme fiskerier.  
                  
                  
                  
                  2.     
                  Forureningen af specielt de kystnære farvande ødelægger
                  fiskeriet for de mindre og mere naturskånsomme fiskerier.
                  
                  
                  3.     
                  Sæler og skarver ødelægger fiskeriet for de kystnære
                  fiskerier. 
                  
                  
                  Det
                  mindre og kystnære fiskeri i Europa kan ikke støtte Bent
                  Rulles udtalelser om at ”der ikke er tale om reelle
                  biologisk betingede nedskæringer”. For der er alvorlige
                  ressource problemer for mange bestande, og der bør nu sættes
                  ind med en fiskeripolitik, som tager vidtgående hensyn til de
                  nu meget begrænsede ressourcer. Men herunder også en
                  politik, som tager vidtgående hensyn til de mindre og meget
                  naturskånsomme fiskerier.  
                  
                  
                  
                  Flere oplysninger ved Formand
                  Gunnar Jacobsen 75140093
                  el. Kurt Bertelsen Christensen 97348440