|
Skidt
fiskeri (Berlingske Tidende)
Siden midten af 80’erne, har det europæiske
fiskeri været ude af kontrol og vigtige fiskebestande er nu så
nedfiskede, at de er i risiko for at kollapse. I 10 år har EU
arbejdet på at få samling omkring en reform af den fælles
fiskeripolitik og reformen og ambitiøse genopretningsplaner for
bestande som torsk, kuller og kulmule, skulle vedtages under det
danske EU formandskab. Man fik en aftale i hus i elvte time, men
det er en aftale som ikke lever op til forventningerne og som ikke
vil løse problemerne.
Det danske EU formandskab har ikke kunnet
løfte opgaven og en af forklaringerne skal findes i den danske
fiskeripolitik, eller rettere sagt i manglen på samme. Andre
opgaver under det danske EU formandskab, som optagelsen af de 10
lande, blev en succes. Og det hænger sammen med, at Danmark har
kæmpet for denne udvidelse, vi havde en klar politik, og alle de
ansvarlige knoklede for opgaven. Det er ikke tilfældet når det
handler om fiskeri. I sammenligning med andre fiskerinationer har
Danmark ikke noget der blot minder om en sammenhængende
fiskeripolitik. Denne mangel ses hele vejen ned over Folketinget,
regeringen og fiskerierhvervet.
Når Danmark, som hører til fiskerinationernes
superliga, ikke har nogen sammenhængende fiskeripolitik, så hænger
det igen sammen med, at der ikke er stemmer i fiskeriet - der er
ikke andet end ballade. Danmark har et fiskerierhverv, som
politisk set, ikke byder på andet end lukkethed og ballade. Og det
både kan og må man kritisere fiskerierhvervet for. For ligesom al
anden erhvervspolitik, må fiskeripolitikken jo hente næring i
erhvervet, men derfra kommer der ikke ret meget andet end
skidtfisk. Alle forsøg på at få skabt en offentlig fiskeripolitisk
debat, på et fiskerifagligt grundlag, bliver skudt sønder og
sammen af Danmarks Fiskeriforening, inden den overhovedet kommer i
gang.
Et velkendt ordsprog siger, at vi har de
politikere vi fortjener, så de danske fiskere må vel have den
forening de fortjener! Nej, Danmarks fiskeriforenings formand
Bent Rulle udtrykker ikke længere alle danske fiskeres
fiskeripolitiske meninger og holdninger. For det første fordi
mange fiskere ikke er medlemmer af Danmarks Fiskeriforening, for
det andet fordi foreningens medlemmer opfatter Danmarks
Fiskeriforening som fiskerifaglig forening. Hvor der hersker en
naturlig solidaritet mellem fiskerne, de skal jo fiske på det
samme hav i alskens vejr, og alle har de brug for hinanden,
hersker der en ligeså naturlig ubehag ved at beskæftige sig med
politik.
Blev de spurgt direkte om hvilken
fiskeripolitik der burde gælde, vil et flertal af de danske
fiskere være uenig med den fiskeripolitik som Danmarks
Fiskeriforening står for. Langt de fleste af de mindre fartøjer og
kystfiskerne er direkte imod og et betydeligt antal af de store er
også imod. Og fra begge disse lejre er der flere og flere der
melder sig ud af Danmarks Fiskeriforening.
Derfor bør Folketinget og regeringen bryde
det monopol som Danmarks Fiskeriforening har taget patent på, når
det gælder den fiskerifaglige rådgivning.
En
naturstridig fiskerireform (Jyllands Posten)
EU's fiskeriministre har nu fået vedtaget en
fiskerireform og fiskeriaftalerne for 2003. Målt på
fiskeressourcerne og havmiljøet blev det til et magert resultat.
Det danske formandskab formåede simpelthen ikke at få skabt
enighed om en gennemgribende reform af EU's fiskeripolitik, og
perspektiverne for det europæiske fiskeri er fortsat meget dystre.
Hvert år holder EU's fiskeriministre disse
decembermøder, for at få fastsat kvoter for det kommende år. Dette
år har WWF Verdensnaturfonden været meget aktiv op til og under
forhandlingerne i Bruxelles. WWF er utilfredse med udkommet og de
har indklaget EU's fiskeriministerråd for EU's Ombudsmand. WWF
mener at ministerrådet bærer skylden for, at torskebestandene er
blevet nedfisket og ministerrådet anklages for ikke at leve op til
de aftaler der blev indgået i 1992, da man vedtog at få udviklet
og iværksat en fiskerreform fra januar 2003.
Her har WWF ret, men WWF tager fejl, når de
anbefaler store kvotereduktioner eller totale stop som løsninger
på ressourceproblemerne i EU's fiskeri. Fiskekvoter er designet
til at fordele fisk mellem EU landene og de lande som EU indgår
fiskeriaftaler med. f.eks. Norge. Kvoter er ikke et
fiskeripolitisk redskab til genopbygning af fiskebestande. En
genopbygning af fiskebestande, kræver at man sænker det samlede
fisketryk. Det nytter altså ikke at sænke kvoterne, hvis man
samtidig opretholder det ressourcekrævende fiskeri, som er årsagen
til at det står så slemt til. Et totalt torskestop i Nordsøen er
uholdbart, fordi torsken bliver fanget i alle fiskerier. Og må
fiskerne ikke lande torsken, bliver den enten smidt ud som død
udsmid eller forsøgt landet uden om kontrollen. Der findes
fiskearter og farvande hvor kvotenedsættelser og/eller totale stop
kunne være løsningen, men det gælder ikke for torsk i det centrale
og nordlige Nordsø, herunder Kattegat og Skagerrak. En styrkelse
af fiskerikontrollen vil blot medføre et større udsmid. Det skal
også understreges, at den lave torskebestand kun er en trussel mod
fiskeriet, torsken er ikke udryddelsestruet.
Mange andre fiskebestande end torsk har det
dårligt, målt på bestandenes evne til at skabe en rimelig økonomi
i det europæiske fiskeri. Så derfor er det nødvendigt at få sænket
det samlede fisketryk på fiskebestandene og havmiljøet og det mål
når man ved ophugning af de store miljø- og ressourcekrævende
fiskefartøjer, og med omstillinger til mere miljø- og
ressourcevenlige fiskeriformer.
Derfor bør alle kunne arbejde for at få skabt
den folkelige og politiske forståelse for, at der afsættes de
nødvendige flere mia. euro til ophugning og omstilling. De 272
mill. euro som er afsat i denne reform, vil kun fortsætte med at
ophugge de mindre fiskefartøjer, som ikke udgør nogen trussel mod
fiskebestandene.
Danske
skidtfisk (Politiken)
Nu har EU's ministerråd fået vedtaget
fiskeriaftalerne for 2003 og endnu engang lykkes det for den
danske regering, at få afværget angrebene mod det danske
industrifiskeri. Om ikke andet, så er det dog noget af en bedrift
af de danske forhandlere: at få vedtaget en fiskeripolitik som
reducerer kraftigt i kvoterne til konsumfiskeriet, mens
industrifiskeriet kan fortsætte uhindret det kommende år.
Industrifiskeriet får en nedsættelse på ca. 10 %, men det betyder
intet, da de i forvejen har kvoter på ca. 1.5 mill tons/år
industrifisk, som tobis, brisling, sperling. Men de har hidtil kun
kunnet fange ca. 2/3 af deres kvoter.
Det er noget af en bedrift når man medtager,
at i ugerne op til de afsluttende fiskeriforhandlinger i
Bruxelles, blev det ene efter den anden af de danske
industrifiskefartøjer opbragt, politianmeldt og bundet til kajen,
fordi de havde for store bifangster af sild, kuller og anden
spisefisk. Selv om industrifiskerne fisker under et regelsæt, der
tillader, at industrifiskeriet kan lande 150.000 tons konsumfisk i
deres industrilaster hvert år, så kan de ikke overholde disse
regler. (150.000 tons konsumfisk svarer til lidt mere end 50 % af
de samlede danske fiskekvoter til konsumfiskeriet)
Det danske industrifiskeri er et alvorligt
problem. Vi kender ikke industrifiskeriets betydning for havets
økosystem, men vi ved at den samlede biomasse i Nordsøen er faldet
med 25 %. Og da bestande som torsk og kuller er blevet nedfisket
til et så lavt niveau, at fiskeriet burde stoppes, er det uden for
enhver fornuft, at industrifiskeriet har lov til at lande op til
50.000 tons torsk, kuller og sej i deres industrilaster, når den
samlede danske torske- og kullerkvote til konsum i Nordsøen for
2003 bliver ca. 8.000 tons.
Kurt Bertelsen Christensen
Landsforeningen Levende Hav
Home
.
|