Fra Landsforeningen Levende Hav vil vi have understreget, at situationen omkring torsken i Nordsøen, ikke kan begrundes med henvisninger til fiskerne og varmt vand. For fiskerne har man igennem de seneste år frataget al ansvar og eventuelle klimaforandringer, ville man kunne aflæses i fangsterne, i henholdsvis de sydlige- og nordlige farvande, og det kan man ikke. Det er mere sandsynligt, at de ansvarlige nu forsøger at vaske hænder med henvisninger til noget de ikke har ansvaret for, nemlig drivhuseffekten. I den aktuelle offentlige debat om den globale opvarmning, ser de nu en mulighed for at få fjernet fokus fra deres ansvar.

De ansvarlige for, at torskebestanden kollapser i Nordsøen er ikke drivhuseffekten og anden forurening, men det er de 4 store F’er, Folketinget, Fødevareministeriet, Fiskeriforskningen og Fiskeriets Organisationer. Denne fiskeriforvaltning, har tilladt et for højt fisketryk, på bl.a. for små torsk. De har tilladt udviklingen af destruktive fiskerformer og metoder, som har ødelagt torskens leve- og fristeder. De har tilladt en ubekendt, men dog sandsynlig negativ faktor, et alt for højt industrifiskeri efter småfisk til fiskemel og olie. Disse faktorer tilsammen har nu resulteret i, at biologerne nu bliver nødt til at anbefale et stop for fangst af torsk i Nordsøen og Skagerrak.

Men selv om biologerne anbefaler, at torskefiskeriet bør stoppes, så bliver TAC’en (den totale mængde der må fanges i et bestemt havområde) vel omkring 50.000 tons for Nordsøen for 2001, svarende til en dansk kvote på under 10.000 tons i Nordsøen, mod de godt 14.000 tons der må fanges i år. Et fald på 5.000 tons, vil med de høje priser fiskerne fik for torsk i 2000, svare til en nedgang i indtjeningen på mellem 100-150 mill. i 2001.

For at få så høj kompensation som muligt, via højere priser, bør man nu stoppe det direkte torskefiskeri med trawl og snurrevod efter småtorsk. Mindstemålet skal så højt op, at de såkaldte 5’er og 4’ere torsk ikke vil blive fanget i de kommende 3 år, og så bør man reservere kvoten til bifangster af torsk.

I forhold til økosystemet er der ingen grund til parnik. Torskebestandene skal nok klare situationen, og med disse indgreb, vil bestandene også komme på fode igen, naturen skal nok klare sig. Langt være er det for fiskeriet og samfundsøkonomien. Derfor er også vigtigt og ikke mindst forebyggende, at ansvaret bliver placeret hvor det hører hjemme, hos politikerne og deres mange ansatte i fiskeriforvaltningen som ikke har varetaget det store ansvar, de har frataget de enkelte fiskere.

For flere oplysninger: Koordinator Kurt Bertelsen Christensen tlf. 97348440