|  
               
               Nu må ministeren gribe ind og få stoppet
              industrifiskeriet. Industrifiskeriet er helt ude af kontrol også
              selv om det ene fartøj efter det andet, bliver opbragt og
              politianmeldt. For det afgørende i denne sag er ikke de
              mange fartøjer bliver opdaget og bundet til kajen med ulovlige
              fangster af sild, kuller, torsk, hvilling osv. Det afgørende er,
              at enten lander industrifartøjerne de ulovlige fisk eller også
              smider de dem tilbage i havet, resultatet bliver det samme –
              industrifiskeriet er skyld i en stor fiskedødelighed i ovennævnte
              arter, og derfor skal det stoppes. Al fornuftig tale om genopretning af kuller
              og torskebestande, forstummer med de store bifangster i
              industrifiskeriet. I næste uge skal det danske EU formandskab
              have skabt enighed om en ny europæisk fiskerireform og de skal
              have skabt enighed om meget store nedskæringer i kvoterne for
              torsk, kuller og andre spisefisk. Det arbejde kan ikke gennemføres
              med de mange politianmeldelser for ulovligt fiskeri, der dagligt
              kommer fra de store vestjyske havne. Ministeren er nu nødt til at se sandheden i
              øjnene – store dele af det danske industrifiskeri er
              uforeneligt med EU's fiskerireform og helt uforeneligt med
              genopretningsplanerne for flere af Nordsøens fiskebestande. Landsforeningen
              Levende Hav
              
               Juelsgårdvej 27,
              Ferring Strand
              
               7620 Lemvig
              
               Telefon 97 89 54 55
              
               
              Home  
              
               
                
               |