| Jeg kan af indlægget i Fiskeritidende fra chefredaktøren forstå,
              at Fiskeri Tidende fortsat vil modtage læsebreve og andet fra
              Landsforeningen Levende Hav.
 
 Det er jeg glad for, da jeg mener, at forhold indenfor fiskeriet
              der er kritisable bør der gøres opmærksom på i vores fagblad.
              I den sammenhæng er indlæg fra os også relevante. Det ville
              heller ikke være rart, hvis der foregik ting indenfor fiskeriet
              der var så lyssky, at der ikke engang måtte
 gøres opmærksom på dem i fiskernes egen avis.
 
 En af problemerne indenfor konsumfiskeriet i Nordsøen nu er de små
              priser på rognrødspætter der er en dårlig kvalitet. Når der
              er problemer med at få kvoten til at slå til, var det bedre at
              regulere
 fiskeriet nu, end som sidste år, hvor reguleringen faldt i juli
              og august, hvor kvaliteten på rødspætter er i top. Kvoten på rødspætter
              er mindre end sidste år og da der er flere nye deltagere med
              flertrawlsgrej vil presset på kvoten sandsynligvis også blive større
              i år.
 
 Da fiskeriet efter rødtunger, som mange af disse har brugt i forårsperioden,
              mest foregår i det nordlige område hvor 120m/m er påbudt vil
              dette fiskeri gå tilbage og så må der kompenseres ved at fange
              rødspætter.
 
 Snurrevodsfiskeriet kan ikke leve med yderligere nedskæringer i rødspættefiskeriet.
              Fiskeriet med vod er kun rentabelt 6-8 måneder i sommerperioden.
              Derfor mener jeg, at en vodbåd, der kan få en forrentning ud af
              en fangst på 100-150 tons rødspætter om året, mod trawlernes
              400-500
 tons, burde kunne få lov til at gennemføre fiskeriet uden nedskæringer
              i rødspættefiskeriet.
 
 Før i tiden kunne vi også fange lidt torsk om vinteren, men i
              dag er torsk i vores grej, i den sydlige Nordsø lige så sjældne
              som pighvar. Derfor kan det sikkert ikke undre ret mange, at langt
              de fleste af de ca.100 vodkuttere der er tilbage i fiskeriet, har
              søgt ophugning, da fremtidsudsigterne er flere
 og flere restriktioner og underskud på driften.
 Jeg tror at de fleste med mig vil være enige i,
              at det vil være et tab for dansk fiskeri, hvis
              snurrevodsfiskeriet helt forsvinder ud af dansk fiskeri, derfor
              skal der - så hurtig som overhovedet muligt - nu sættes ind med
              en forvaltning som tilgodeser snurrevodsfiskeriets behov.
 Gunnar Jakobsen
 Landsforeningen Levende Hav
 
 
                
               |