1. februar 2003. Nu er det ved at samle sig 
                et flertal i Folketinget for at der oprettes en fiskeri 
                kommission med det formål at få endevendt det danske fiskeri så 
                der forhåbentlig kan sættes en mere bæredygtig kurs for fiskeriet. 
                I 2000 gav 
                vi følgende anbefaling til Folketinget og Fødevareministeren: 
                
                Opret et kriseråd
                November 
                2000
                
                
                  
                  
                
                
                  
                   "De gode tider er godt på vej tilbage i
                  dansk fiskeri. Indtjeningen har de seneste år været
                  stigende. Aktiviteterne i fiskeriet udvikler sig positivt for
                  såvel flåden som mandskabet. Den gode udvikling betyder, at
                  der ikke længere er nødvendigt at bruge kræfter på bare at
                  overleve. Alle steder i branchen vidner investeringer i nye
                  fartøjer og nyt udstyr om tro på fremtiden". 
                  
                
                  
                  Sagt og skrevet i 1999 af fiskeriets minister, Henrik Dam
                  Kristensen. (forordet til Fiskeri Årbogen 1999).
                  
                  
                  
                  Selv om også nutidens politiske chefer ikke ved mere om
                  deres virksomhed, end de får oplyst af de ansatte, så er det
                  alligevel end en skandale. Det er en skandale at den nu fhv.
                  politiske chef og hans hird, af højt betalte mænd og
                  kvinder, i forvaltningens mange ansvarsområder fra Hav –
                  Bord, ikke har et større begreb om fiskerierhvervet og dets
                  udvikling. 
                  
                  
                  
                  Nu har fiskeriet fået en chef og tillykke med det. Men i
                  det lys bør vi huske, at hun betjener sig af det embedsværk
                  som betjente den forrige minister, og som bl.a. skrev det vrøvl
                  i 1999 Årbogen. 
                  
                  
                  
                  Derfor vil jeg opfordre alle, i og uden for Folketinget og
                  landets partier, til at lægge et vedholdende og kontant pres
                  på ministeren, ministeriet og de mange embedsmænd og kvinder
                  for at få forvaltet det danske fiskeri i forhold til de
                  faktiske forhold, realiteter og perspektiver der knytter sig
                  til havet, ressourcerne og fiskeriet.
                  
                  
                  
                  Dertil kunne og burde Folketinget, hurtigst muligt, nedsætter
                  et kriseråd. Og dette råd skal selvfølgelig være uafhængig,
                  dvs. uden deltagelse af de økonomiske
                  interesseorganisationer, som også har ansvaret for en
                  fiskerifaglig rådgivning, der har ødelagt dansk fiskeri.
                  
                  
                  
                  Kurt Bertelsen Christensen,  Hovervej
                  105, Hover, 6971 Spjald