| Det er ikke kun forureningen og de store fartøjer
              som udrydder kystfiskeriet. Det samme gør myndighederne og
              Danmarks Fiskeriforening. ”Væk med de små kuttere, som ikke
              engang har et lokum, så vi kan få bygget nogle nye store super
              effektive skibe med masser af motorkraft, lædersofa og lokum –
              det er fremtidens danske fiskeri”, lyder det sikkert, når
              fiskernes højtbetalte formænd og mange direktører mødes med
              den danske fiskeriforvaltning. For hvad er ellers forklaringen på,
              at de i samarbejde har fået udarbejdet en regulering for de mindre
              kuttere som ingen vil have? Den 16. maj 2001 vedtog Folketinget, med
              næsten alle partiers støtte, at kystfiskerne skulle have en
              regulering som kunne sikre og udvikle dette historiske fiskeri,
              til gavn for samfundet som helhed og til gavn for de mindre havne
              i særdeleshed. I Danmark vurderes der at være ca. 400
              erhvervsfiskefartøjer som kan betegnes som kystfiskere. Allerede nu, en måned efter at den nye
              regulering trådte i kraft, kan vi konkludere, at kystfiskerne ikke
              har fået det Folketinget lovede dem i maj sidste år. Ud af de
              ca. 100 som søgte på den nye regulering er det kun 12 fartøjer
              som har taget imod ”tilbudet”. Resten, og de 300 som ikke søgte,
              har vurderet at de fik en væsentlig dårligere regulering med den
              nye regulering for kystfiskere. Tilbagestår spørgsmålet til det nye
              Folketing og regering, som jo bekendt bruger meget energi på at få fjernet
              al det unødvendige og overflødige, ”hvorfor brugte vi de mange
              kræfter og penge på en ny regulering som igen vil have?”. Det spørgsmål kunne de passende stille
              Fiskeridirektoratet som har stået for udmøntningen af
              Folketingets beslutning. For samtidig med Fiskeridirektoratet
              bruger mandskab og penge på at udvikle ubrugbare og overflødige
              reguleringer, klager de dagligt over manglende ressourcer til
              fiskerikontrollen, så de kan få stoppet ulovlighederne i dansk
              fiskeri.  Nu har Levende Hav Nyheder talt med mange
              kystfiskere om denne sag. Det er overvældende og  grænsende
              til tavshed,  hvorledes fiskerne føler sig behandlet af
              deres egen forening og af myndighederne. Og værre er, at de ikke
              længere mener sig i stand til at protestere. "Jeg tør ikke,
              jeg er bange for at kontrollen skal få øje på mig, for hvis de
              vil, kan de skære ca. 200.000 af mit årsfiskeri, da det ligger
              uden for reglerne". Sådan er det gået også for de mindre
              fartøjer, de er også blevet tvunget ud i at skulle bøje og
              tolke de mange regler for fiskeriet.  Myndighederne kan efterhånden skalte og
              valte som de vil med dansk fiskeri for alle fiskere er blevet
              tvunget ud i at bryde reglerne. Og sådan er det gået, også
              fordi Danmarks Fiskeriforening opretholder deres oldnordiske
              princip om, at alle danske fiskere, uanset størrelse og grej,
              skal stilles ens, når det gælder fordelingen af de historisk
              lave kvoter det er blevet
              til.                 
              
                  
              
                    
              
               
                
               |