Home Dansk fiskeripolitik EU fiskeripolitik M/S Anton Galleri Aralsø-projektet Arkiv Links Støt os   English

Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

 

Rapport fra ”Marine Stewardship Council” (MSC) møde i Esbjerg den 27/3 2008. V/Knud Andersen, formand Levende Hav

Det blev et informationsmøde om MSC i Musikhuset i Esbjerg, som man kun kunne blive forstemt af.

Mødet var arrangeret af Esbjerg Fiskeriforening, men drejede sig om et hollandsk initiativ til at få certificeret hesterejefiskeriet i Den Sydlige Nordsø, så rejerne vil kunne markedsføres under MSC-mærket,

En repræsentant for MSC indledte og fortalte om certificeringsvirksomhedens succes de sidst par år, om strukturen og vejen til at blive certificeret. Der arbejdes med en kortere eller længere undersøgelses- og indstillingsfase, samt selve godkendelses forløbet. Hele denne procedure overlades til certificeringsbureauer.

Det er bekosteligt økonomisk og kræver en større organisation bag.  Tal på 65.000 Euro blev nævnt. Auktionsmesteren i Den Helder, redegjorde for hollændernes interesse for en godkendelse. Det var ikke fiskerne, som ønskede det, men det blev kraftigt efterspurgt af opkøberne og deres kunder.

Direktøren for Pelagiske fiskeres Producent Organisation gennemgik deres bevæggrunde for at lade det pelagiske fiskeri certificere. Det gjaldt først og fremmest sild og makrel, men ambitionen var også at få fiskeriet på andre arter godkendt, således bl.a. tobis. De pelagiske fiskeres PO havde først været afvisende, men nu var de gået ind i certificeringsprocessen udelukkende af konkurrencehensyn. Han så frem til, at om nogle år så var alt fiskeri certificeret og så ville konkurrencesituationen tilbage i balance. Altså: Intet bæredygtighedsengagement, men rent profitbegær. Senere, under diskussionen, påpegede han, at taberne på sigt ville blive 3. verdens fiskere.

Vi hørte også en repræsentant for Bio-Mar, som er en meget stor producent af foder til fiskeopdræt. Også han havde et temmelig uengageret syn selve sagen, havmiljøet, bæredygtigheden. Det drejede sig om en udvikling, som producenter var nødt til at følge. Han sluttede sit indlæg af med at sige: ”I kan sige, at det er noget fis! Javel – men det skaber image!”.

Markedsføring chefen fra Rahbek fisk, Nikolaj Hansen, havde et interessant oplæg, hvor han virkelig fik demonstreret, hvorledes de ”bløde værdier” lige nu accelerer som en trend.  På en skala fra 10 til 1 var ”social ansvarlighed” på 2 år gået fra 11 (altså udenfor top 10, til 5 på en rangliste. Under ”social ansvarlighed” hører begreber som ”økologi”, ”Fair Trade”, ”lokale råvarer” og ”bæredygtighed”.

Han nævnte også fremkomsten af WWF’s forbrugerguide i Tyskland. Den havde fået Rahbek-kunder i Tyskland til at kræve en garanti for, at leverede rødspætter var fanget af danske snurrevodsfiskere og ikke bomtrawlere.

Den efterfølgende diskussion bragte ingen afklaring. Fra de fremmødte danske hesterejefiskere var der ikke nogen særlig positiv indstilling. Man fandt hollandske fiskere utroværdige, idet de slet ikke levede op til danske standarter m.h.t. selektivt fiskeri. Modargumentet var, at netop certificeringsprocessen ville tvinge dem til større bæredygtighed i fiskeriet.

I den efterfølgende diskussion deltog jeg naturligvis. Et af spørgsmålene til repræsentanten fra MSC var, hvorfor energiforbruget pr. kg. fanget fisk ikke indgik i certificeringsbestræbelserne – Dette set i forhold til problematikken omkring den globale opvarmning. Han svarede, at der ”var en pointe i spørgsmålet”. Det var noget man ville arbejde med på sigt, selv om man fra starten havne valgt ikke at inddrage denne problematik.

Konklusionen jeg kunne drage i toget hjem fra Esbjerg var:

·        MSC er ikke i realiteten udtryk for ægte omsorg for miljøet, men i praksis en vej til at imødekomme miljøbevidste forbrugere.

·        Kystfiskersamfund vil særlig i fremtiden have vanskeligt ved at deltage med deres naturskånsomme fiskeri.

·        MSC vil komme til at udgøre en ekstra barriere, som vil gøre det yderligere vanskeligt for kystfiskerne i den fattige del af verden at begå sig.

·        MSC inddrager ikke energiforbruget i certificeringen og tillader bundslæbende redskaber, antagelig for ikke at lægge sig ud med det store internationale erhvervsliv, som MSC åbenbart er blevet en del af. 

Knud Andersen

formand

 

 

 

 

Sitemap Miljødebat Enkeltsager Kystfiskeri Havbrug Kontakt os