Af KURT BERTELSEN CHRISTENSEN formand for Landsforeningen Levende Hav

Danmarks Fiskeriforening ønsker ikke dialog om bæredygtigt fiskeri

I FISK
Hvorfor viser offentligheden større interesse for svindel med grå og sorte fisk end for et uddøende erhverv? Kystfiskeriet forsvinder, og de mange østvendte fiskerihavne er ved at være tømte for de velkendte lyseblå trækuttere. I de vestvendte fiskerihavne finder man i dag de store stålfartøjer. I de seneste 10-15 år har fiskeripolitikken kun fået fjernet 10 pct. af den samlede tonnage i tons, men mere end 30 pct. i antallet af fartøjer. Og modsat det oprindelige formål - at få sænket fisketrykket - er effektiviteten og fisketrykket øget i samme periode, med en forarmet havøkologi som resultat.

Svindel og humbug
Og mobiliteten - dansk fiskeris adelsmærke og bedste bud på et bæredygtig fiskeri - ligger i ruiner. Målsætningen om et bæredygtigt fiskeri fremstå i dag mere utroværdig end nogensinde. Og det er denne udvikling, der har skabt baggrund for omverdenens interesse i svindel med kvoter, grå og sorte fisk, svindel i industrien og dårlig kvalitet i detailhandlen - det er blevet fiskeriets nye image.
Danmarks Fiskeriforening har i denne som i lignende sager kun en og samme kommentar: Lovovertræderne bør straffes. Spørger man foreningen om dens syn på et trawlfiskeri, der foregår steder hvor det ikke er tilladt at trawle, er svaret: De bør straffes. Beder man om foreningens bud på et bæredygtig fiskeri, er svaret: Et bæredygtig fiskeri er det, der er vedtaget i Folketinget.
Foreningen afviser alle forsøg på en dialog, om dette eller hint fiskeri skulle være bæredygtigt. Foreningens monopol på alle danske fiskeres interesser, kommer tydeligt til udtryk, når foreningen skal spænde over alle kategorierne, fra fiskekrog til bomtrawl. Og ligesom formanden for Landbrugsrådet, der betegner bybefolkning som romantikere, når de vil have landbrug i stedet for fabrikker, betegner fiskernes formand bybefolkning som håbløse romantikere - der oven i købet ikke aner hvad de taler om - når de forsøger at rejse disse fiskerifaglige spørgsmål: Var og er det nødvendigt at fjerne de små kuttere fra dansk fiskeri, var det ikke bedre at tage de store? Behøver fiskeriet at fange så mange marsvin? Er det ikke bedre at fange spisefisk i stedet for skidtfisk?

Ansvaret forvaltes dårligt
Tilsammen har fiskerierhverv og forvaltning ansvaret for en naturressource til en værdi af mere end tre mia. kroner hvert år - og det ansvar forvaltes urimeligt dårligt i dag. Der er en sørgelig mangel på realitetssans i forhold til industrifiskeriet efter skidtfisk mht. havøkologi og det globale marked for fiskemel og olie. Og erhverv og forvaltning er blinde for det faktum, at dagens forbrugere er meget mere end blot rationelle forbrugere (læs: vælgere). Dem spiser man ikke af med et abstrakt begreb som 'en nødvendig udvikling', samtidig med at de over skatterne skal bidrage med millioner af kroner i virkningsløs støtte til fiskeriet. Hvem narrer hvem, når erhverv og forvaltning samstemmende uge efter uge giver udtryk for, at Danmark i modsætning til alle andre EU-lande lever op til EU's krav om reduktion af fiskeflåden, når reduktionen i antallet af fartøjer ikke har hjulpet på fisketrykket, men kun betydet, at det kapitaltunge fiskeri bestemmer dansk fiskeripolitik i dag? Og skal vælgerne tro på dansk fiskerierhverv og forvaltning, når man siger, at industrifiskeriet er bæredygtigt, mens resten af Europa siger det modsatte? Politisk og økonomisk støtte til et fornuftigt og gennemskueligt kystfiskeri vil - foruden et forbedret havmiljø og effektive lokale ferskvaremarkeder for fisk - betyde at fiskeriet kan få opbygget det positive image, det fortjener.