Hvad er op og ned i fiskeriets miljømærkning

Er det virkelig nødvendigt for forbrugerne i 2010, at de også selv er helt oppe på mærkerne, før de kan købe sig en fisk uden dårlig samvittighed? Svaret er ja - og det mere end nogensinde.

Torsdag den 11/2 2010 var fiskeriet for en sjælden gang, og for en kort bemærkning, på Folketingets dagsorden. SF havde stillet et lovforslag til en miljømærkning for frisk fisk med økonomisk støtte til kystfiskeriet til at få det udviklet. En sag som SF tidligere, også uden held, har forsøgt at få politisk opbakning til.

I det efterfølgende skal jeg, om ikke andet så for prins Knud, endnu engang forsøge at få udfoldet denne sag om miljømærkning. Hvor står vi forbrugere i Danmark pt. mht. fiskeriets miljømærkning; hvad er det overhovedet for noget og hvorfor skal sagen endnu engang udfoldes i et fiskeripolitisk tomrum? Forstået som det faktum, at Folketinget siden 2001 meget sjældent har fiskeriet på dagsorden (siden 2001 er det ikke sket hvert år, senest større fokus var i 2005/2006 i forbindelse med VKO vedtagelsen for omsættelige kvoter). Der er ganske enkelt ingen politisk interesse i og for fiskeriet længere.

Men det forhindrer jo ikke regeringen, fødevareministeriet og dets direktorater – nærmere tværtimod må man sige - i at tage alle mulige og ikke mindst umulige fiskeripolitiske initiativer. Og det gør de og siden 2001 er det sket udelukkende med støtte fra Dansk Folkeparti, som på det fiskeripolitiske område, har opført sig lig den gøgeunge, der med rå magt får skubbet de andre ud af reden.      

Den times fiskeripolitisk debat i Folketinget torsdag viste meget hurtigt, at SF forslaget ingen gang har på det danske hav og det man så i stedet talte om (for noget skulle man jo have at debattere) var værdien af eller mangel på samme, af den på denne hjemmeside meget omtalte MSC mærknings ordningen.

Fødevareministeren stod fast – hun vil have dette MSC mærke. Ikke overraskende set i lyset af, at ministeren har brugt og planlægger at bruge endnu flere millioner af vores skattekroner på sagen. Pengene giver hun som altid til industrien, Danmarks Fiskeriforening, WWF og Fiskernes PO. De får så til formålet ansat nogle eksperter som får skrevet nogle rapporter, som ikke overraskende matcher de manualer som MSC systemet har fået udarbejdet, til brug for deres certificeringer af fiskeriet. Og sådan kører/kværner MSC systemet derudaf, for det skal være muligt for alverdens fiskerier at få denne MSC certificering. Og nu er hele det danske fiskeri, ligesom det hollandske på vej. Trawl, bomtrawl, vod garn og kroge hele pivetøjet, intet for småt intet for stort – alt skal med.

Tilbagestår vigtige spørgsmål som naturen; miljøet; bæredygtighed; ressourcer; havbunden; klima etc. men det er i puttet ind i MSC systemet og derfor ikke længere på den politiske dagsorden. Det ses tydeligst i det faktum, at for et par år siden var hele toppen og industrien i dansk fiskeri meget direkte og kontant imod MSC hvor MSC mærket, med dengang solide holdbare argumenter (ellers en sjældenhed i dansk fiskeri) blev fejet af bordet.

Men sammen med de for fiskeriet meget kostbare privatiseringer, selskabsopbyggelse omkring kvoter og rettigheder og handlen med dem, tilført højere oliepriser og voldsomt faldende priser på fisken og ikke mindst et forestående økonomisk kollaps for store dele af fiskeriet og industrien (de er simpelthen blevet umoderne), er dansk fiskeri nu faldet totalt til patten. Nu vil de have (læs: købe det mærke) i håbet om, at mærket fisk, vil få os forbrugere til at betale noget mere. Først skal vi altså betale fiskeriet for deres køb af et værdiløst mærke, derefter skal vi betale mere for fisken, under det mærke.

På intet tidspunkt har de ansvarlige sagt noget der blot minder om, at de under mærket også vil opføre sig ordentligt eller blot lidt bedre dvs. ændre den negative praksis, som mærket er skabt til. Det eneste de ansvarlige taler om er at mærket skal fiskeriet flere penge i kassen. Og det er ikke en påstand Levende Hav har fundet på, det siger erhvervet selv og så må det vel også være så tæt på sandheden, som vi kan komme i den sag.

Og som nævnt er det os forbrugere der betaler hele gildet fra hav til bord. Og uden vaklen slår jeg nu fast at dette mærke ikke giver os et gram mere fornuftig omgang med natur og miljø i fiskeriet. Intet får vi for de mange millioner – intet.

Og dette faktum stod også uanfægtet, efter den times debat i Folketinget.

Ministeren vil have det mærke fordi det kan give bedre priser for fisken. Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti vil have mærket fordi ministeren og industrien vil have det. WWF vil have det fordi WWF vil have det. Der findes ingen udefra kommende fornuftige argumenter for mærket, andet end at industrien og handlen vil have det, fordi forbrugerne kræver et bæredygtigt fiskeri. For forbrugerne er dødtrætte af at skulle søge på nettet, ringe rundt og læse alt muligt, før de tør købe en fisk til middagen. Derfor vil de have et mærke for bæredygtighed, så de kan spise deres fisk med god samvittighed.

Det er der bestemt ikke noget at sige til, i lyset af de historiske ødelæggelser af havet og ressourcerne, rovfiskeriet og ulovligheder, svindel og løgne som har styret fiskeriet i og uden for EU siden 80’erne. Men med MSC certificeringen får forbrugerne intet andet og mere end de certifikater som den katolske kirke, før reformationen, solgte til datidens syndere, for deres sjælefreds skyld.

Kære forbrugere: Læg mærke til, at fortalerne for MSC mærket i dag taler og skriver om ”skånsomhed”, et begreb som Levende Hav efter flere års kampe, fik ind i fiskeriet i slutningen af 90’erne. Begrebet dækker over det vi bredt forstår som fiskeredskaber der er skånsomme mod havbunden, mod ressourcerne, i deres utilsigtede bifangster, i deres sociale ansvarlighed dvs. at fiskeriet ikke foregår så brutalt, at det smadrer livsgrundlaget for de fiskere der fisker med vod, garn, kroge og ruser osv. Når du køber din fisk i f.eks. Coop Danmark, så læg mærke til, at Coop Danmark markedsfører deres MSC og WWF anbefalede fisk og fiskeprodukter som fanget med ”skånsomme” redskaber som tager ”vidtgående” hensyn til miljøet og naturen.

Men hvis du køber MSC mærkede muslinger fra Limfjorden er de skrabet i Natura 2000 beskyttede områder og inden 2012 vil du med noget nær statsgaranti også kunne købe rødspættefilet og jomfruhummer, som er fanget af MSC certificerede bomtrawl og anden naturødelæggende trawl. Allerede i dag kan du købe MSC jomfruhummer som er fanget af noget af det mest ødelæggende trawl vi kender, målt på såvel havet som klimaet.

Hvad skal forbrugerne så gøre? De skal forlange et bedre miljømærke og sådant et mærke findes i dag på verdensmarkedet. Når man følger denne sag her i EU, får man det indtryk at der kun findes dette MSC mærke i dag. Men ser man blot lidt længere ud i verden, finder man ”Freinds of Sea” mærket som har certificeret ligeså mange fiskerier som MSC og mere end 100 fiskeprodukter.

Man kan også være heldig at finde Freinds of Sea mærket i de danske Supermarkeder, men der er langt imellem dem. Dette mærke er mere restriktivt end MSC og Freinds of Sea har afvist konkrete trawl fiskeri efter jomfruhummer. De afviste trawl har MSC nu certificeret.

Der er ingen grund til at stille sig tilfreds med MSC mærket, når der findes meget bedre alternativer. Og så mener vi overordnet i Levende Hav, at Danmark som verdens 6 største eksportør af fisk og fiskeprodukter, selvfølgelig bør have eget miljømærke for fisk. Og sådan et mærke forsøgte vi i 90’erne og starten af 2000 at få regering og Folketinget til at bakke op om, men uden held.

For dengang som i dag, synes danske regeringer og skiftende politiske flertal i Folketinget, at ligge under for Danmarks Fiskeriforening og industrien, som kræver et mærke hvorunder de kan fortsætte deres fiskeri som de altid har bedrevet det. Et fiskeri hvor mere end 80 % af fisken er fanget med trawl, bomtrawl og de relativt nye former for fiskeri med vod, som målt på det dét ødelægger mange gange er værre end det værste trawlfiskeri.

Hvis du her i 2010 i Danmark vil have miljøforsvarlige og bæredygtige fisk fra et bæredygtigt fiskeri, så det eneste som er helt sikkert, du kommer til at lede længe efter de fisk og fiskeprodukter.

Ansvaret for det - ja det ligger som så meget andet stadig og flyder rundt i Folketinget.  

Kurt Bertelsen Christensen

fredag den 12/2 2010