Havmiljø og fiskeri

I oplæggene til rapporten, Quality Status report 2000, som udgives af OSPAR kommissionen, har fiskeriets negative indvirkninger på havmiljø og fiskeressourcer fået højeste prioritet til genopretning af havmiljø og fiskebestande. OSPAR er en offentlig kommission, nedsat af 15 lande til at overvåge og beskytte havmiljøet i Nordøst Atlanten, et område som også indbefatter Nordsøen og de indre danske farvande. Kommissionens konklusionerne og anbefalinger er usædvanlige og markante: Der fanges mere end hvad bestandene og farvandene kan bære; de tunge redskaber ødelægger havbunden og udsmidet af døde fisk (discarden) er alt for høj.

I Levende Hav er vi ikke i tvivl om, at fiskeriet og fiskeriets indvirkninger på havmiljøet i ex. Nordsøen, er ude af kontrol og at situationen kræver aktiv handling fra de officielle myndigheder og erhvervsfiskeriets side. Dertil mener vi også, at der bør etableres et tættere samarbejde mellem fiskeriforvaltningen og miljømyndighederne. Vi håber nu, at Miljø- og energiminister Svend Auken, vil lægge et meget større pres på fiskeriforvaltningen og fiskerierhvervet for at få fremmet det bæredygtige fiskeri, og få forbudt eller i det mindste kraftigt begrænset de fiskerier som ødelægger havmiljøet. Men vi håber også, at der nu handles i forhold til problemet - de skadelige fiskerier – og ikke ved naturfredninger.

Denne understregning skal med, fordi vi ikke støtter rapportens anbefalinger og de nye tendenser i miljøforvaltningen, som går ud på at frede dyr, havmiljø- og områder. Vi skal opfordre alle parter og interesser, som beskæftiger sig med fiskeri og havmiljø, til ikke at bruge fredninger, da fredninger både er uøkologiske og ubæredygtige. Fredninger er både en overgivelse, som det er en fralæggelse af ansvaret for en bæredygtig naturforvaltning. Sådanne drastiske skridt bør kun bruges i de situationer hvor der ikke er nogen anden vej tilbage, da forbud og stærkt beskyttede områder i og på havet, jo også rammer det fornuftige og skånsomme erhvervsfiskeri.

Omkring havmiljø og fiskeri er der da heller ingen grund til at bruge sådanne radikale metoder. For der ligger mange uprøvede veje man gå, før naturfredning bør komme på tale. En god og rigtig vej ville som før nævnt være at forbyde, eller meget begrænse de skadelige fiskerier, som f.eks. bomtrawl og hårdt slæbende almindelig trawlfiskeri. Til genopretning af økosystemerne skal man ind og begrænse det økologi ødelæggende industrifiskeri efter tobis, sild, brisling.

Og det kan vi gøre på flere måder: Ved det direkte forbud mod bestemte fiskerimetoder og forbud mod f.eks. at trawle med visse typer fartøjer, motorer og trawle i bestemte havområder: Ved at politikerne pålægger Søfartsstyrelsen og Fiskeridirektoratet at de skal arbejde under og efter de politiske hensigter der er nedfældet i love og bekendtgørelser: Ved energiafgifter, i dag er fiskeriet fritaget for at skule betale energiafgift, genindfører man afgiften vil det bremse udviklingen af det energitunge fiskeri, og er afgiften ikke høj nok, kan den som andre afgifter jo blot hæves: Ved tilskud til ophugninger af de fiskefartøjer som både ødelægger fiskeri mulighederne for de skånsomme fiskerier og havmiljøet: Ved at stoppe for offentlige tilskud til nybygning og ombygninger af de fartøjer og metoder som skaber problemerne, (de seneste nybygninger i dansk fiskeri har fået henholdsvis 10 og 6 mill. kroner i offentlig støtte, uden de støtte vil de sikkert ikke være blevet bygget). Og som det vigtigste - ved at yde politisk og økonomisk støtte til det naturskånsomme fiskeri.

Kurt Bertelsen Christensen

Landsforeningen Levende Hav