Fødevareministeriet gik ikke i fisk

Udsendt feb. 1999

 

 

Af KURT BERTELSEN CHRISTENSEN Landsforeningen Levende Hav


'Kronprins' Henrik tænker mest på svin og lader fiskeriet sejle i egen sø

FØDEVARER

Den 29. og 30. januar bragte Information to helsiders artikler med informationer, analyser og perspektiver omkring Fødevareminister Henrik Dam Kristensens politiske virke. Henrik Dam Kristensen er øverste ansvarlig for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Artiklerne kommer langt omkring det, som Henrik Dam Kristensen og ministeriet beskæftiger sig med, men uden reference til fiskeriet.
Enten bryder journalisten sig ikke om det våde element, eller også kan hun ikke finde de oplysninger, som sammenkæder ministeriet og fiskeriet. Jeg vælger at besøge Fødevareministeriets hjemmeside www.fvm.dk for at få en forklaring. Ved at klikke på bjælken 'nyheder' finder man alle de pressemeddelelser, der er udsendt siden oktober 1997 - i alt 77. Alle meddelelser, bortset fra fire, kæder ministeriet sammen med æg, salmonella, DT104, landbrug, struktur, kvalitet, grise, kyllinger, forbrugere, forskning etc.

Det er så ringe endda
Men disse fire ud af 77 pressemeddelelser er end ikke ministeriets eget arbejde. En fra dec. 1997 kommer fra et økonomisk institut, som skriver, at fiskeriets økonomi har det dårligt. En fra dec. 1998 fra samme institut skriver, at fiskeriets økonomi har det bedre.
En fra nov. 98 omhandler en handlingsplan for reduktion af utilsigtet bifangst af marsvin, udsendt af Miljø- og Energiministeriet. Den sidste i jan. 1999 handler om fiskeriforskningen, udsendt af Forskningsministeriet. I de to seneste har Henrik Dam Kristensen dog indflettet et par bemærkninger.
I okt. 1997 - for 16 måneder siden, da EU tillod bomtrawlere at blive kystfiskere og lande deres undermålsrødspætter - udsendte Landsforeningen Levende Hav en meddelelse med titlen: 'Danmark uden Fiskeriminister'.
Den har tilsyneladende haft den modsatte effekt end den tilsigtede, for også i dag må fiskeriet betegnes som værende uden politisk bevågenhed og ledelse. Måske er dét den mangel, som kommer til udtryk i de fiskerifaglige ministerier og -direktorater, og forklarer fiskeriembedsmændenes langsommelighed, for sikkert er det - dér gå det meget langsomt.

Løfter holder ikke
Om fire måneder træder den EU-forordning i kraft, som tillader bomtrawlerne at blive kystfiskere og tillader de samme bomtrawlere at lande undermåls rødspætter. I okt. 1997 sagde Henrik Dam Kristensen, at den forordning skulle han nok få taget af bordet. 'Nu har vi to år til at få fremlagt den tilstrækkelige dokumentation overfor EU, så den ikke træder i kraft', lød det dengang - hvor bliver denne dokumentation af? Hvor er Limfjordshandlingsplanen blevet af? Hvad skal der ske med de mindre fiskeriafhængige statshavne, nu da staten vil af med dem? Hvor bliver fremme af det økologiske fiskeri og miljømærkningen af?
Der mangler også holdbare fiskeripolitiske begrundelser på hvordan marsvinehandlingsplanen skulle kunne reducerer andet end garnfiskeriet!
Og hvad bliver det danske udspil, nu da EU vil handle positivt i forhold til det mindre kystfiskeri? For nu blot at nævne nogle få aktuelle fiskeripolitiske emner.
Det burde give stof til eftertanke, at den øverste myndighed for fiskeriet ikke har udsendt pressemeddelelser i de sidste 16 måneder. Som eksempel har Miljø- og Energiministeriet siden dec. 1997, udsendt 117 pressemeddelelser, Forskningsministeriet 91 i samme tidsrum og Trafikministeriet 52 pressemeddelelser

.
Hvis offentligheden, herunder medierne, ikke interesserer sig for fiskeriet, så kunne en del af forklaringen findes i ministeriets manglende interesse.