Den seneste uge har der åbenbart været en livlig, men også meget lukket mødeaktivitet i og mellem Danmarks Fiskeriforening og hos fiskerimyndighederne. På dagsordenen har stået industrifiskeriets ulovligheder med konsumfisk i lasten, i stedet for de industrifisk de har lov til at lande.

Ifølge Ritzau foreslår Danmarks Fiskeriforenings formand Bent Rulle, at myndighederne tager den fulde kontrol over industrifiskeriet – i en periode. En sådan 100% kontrol bør efter Bent Rulles mening, igen få åbnet op for industrifiskeriet i Nordsøen.

Det har som nævnt været meget lukkede møder, intet skulle være sivet undervejs. Så vi kan kun gisne om indholdet. Vi antager, at fiskerne og myndighederne har været alle mulige og umulige forslag igennem for at finde en tilfredsstillende løsning på dette problem. Og nu er man så endt op med, at fiskerne forslår det ultimative forslag – en 100% kontrol!

Ultimativt, da det jo er vanskeligt at forestille sig en løsninger som er skrappere end en 100% kontrol - det skulle da lige være, at myndighederne fastholder det totale stop for industrifiskeriet - hvad de må have gjort - ellers er der ikke megen logik i fiskernes forslag.

Vi ved intet om hvad der er foregået og kan derfor kun gisne om forløbet. Men vi og andre kan og må undre os over, at fiskernes organisation er blevet tvunget til at fremkomme med sådan et vidtgående forslag.

For hvordan i alverden kan fiskerne forsvare at sætte et så stort kontrolapparat i gang på industrifiskeriets område, samtidig med at den danske offentlighed har fået at vide, at industrifiskeriet er ”rent” og helt uden nogen som helst problemer. I sidste uge var der helsiders annoncer fra fiskerne i dagspressen, som oplyste, at industrifiskeriet var ”udsat for en urimelig kritik” som byggede på ”myter” om dansk industrifiskeri. Ifølge annoncen, og de mange rapporter fiskerne og myndighederne har fået fremstillet i 90érne, er industrifiskeriet bæredygtigt og helt uden problemer, med hensyn til bifangster og fiskeriets betydning i økosystemet.

Nu vil fiskerne have en 100% kontrol. Men hvorfor skal samfundet bruge mange ressourcer og penge på at kontrollere et fiskeri, hvor der overhovedet ikke er problemer?

Det er det første og naturlige spørgsmål til udspillet fra Danmarks Fiskeriforening. Det andet og ligeså naturlige må være: Hvis fiskeriet ikke er i stand til, som andre erhverv, at yde blot et minimum af selvjustits, hvorfor skal samfundet så kunne tro på, at ”en 100% kontrol i en afgrænset periode" skulle være nok?

Forslaget fra Danmarks Fiskeriforening synes at rejse flere spørgsmål end det besvarer. Og det aktualiserer i hvert fald nødvendigheden af, at få en meget mere åben debat omkring problemerne og mulighederne i dansk fiskeri.