Formanden for Danmarks Fiskeriforening, Bent Rulle, har fået sig et såkaldt ”fjendebillede”.  Det samler tropperne at finde grupper at lægge for had og det kan ofte fjerne opmærksomheden fra vanskelige problemstillinger, som tiden ellers er inde til at rette lyset imod. Som en magnetisk mine tiltrækkes han af enhver modstand og det ender med eksplosion.  Fiskerne i vor lille brancheorganisation er blevet ramt af denne mine. Det er der er ærgerligt og det er mærkeligt, for stort set alle medlemmerne i Fiskernes Økologiske Netværk er også medlemmer i Danmarks Fiskeriforening.

Vi i Fiskernes Økologiske Netværk sejler ikke rundt og hader. Men vi vil gerne ændre nogle meget alvorlige udviklingsretninger i dansk og europæisk fiskeriudøvelse.  Det vil vi helst gøre i dialog med det øvrige fiskerierhverv og med forbrugerne.

Vi ønsker fredeligt at sætte en udvikling i gang som i landbrugserhvervet, hvor blot tilstedeværelsen af det økologiske landbrug skærper kravene til bæredygtighed i hele landbrugserhvervet. Det er sundt. En sådan sundhed burde bringes ind i fiskerierhvervet.

Når Bent Rulle forsøger at bilde Informations læsere ind, at ”alle danske fiskere er skånsomme”, så taler han mod bedre vidende.  Jeg tror således ikke, at han tør hævde, at danske fiskere ikke har deltaget i destruktionen af de 20 stentoppe i Nordsøen med tilhørende stenområder, som med positionsangivelse og stednavnebetegnelse er opført på en liste, som også læserne kan se ved at gå ind på www.ecofishery.com . Det er ikke bare belgiske bomtrawlere, som forårsager ødelæggelserne.  Se nu til det meget store og meget betagende smukke undersøiske stenområde, som strækker sig fra Hirtshals og ud i vest og sydvest og ned forbi Rubjerg Knude. Her har fiskere i hundrede vis af år bjærget føden ved pilk, krog og garn, og fiskere gør det stadig på nænsom vis næsten som en del af naturen. Man har hidtil ikke formået at anvende trawl her. Men i efteråret var det faktisk mindre trawlere – særlig fra Fyn – som med stor maskinkraft og bobbinstrawl og med god erfaring fra 25 års istidsformationnedbrydelser i Bælthavet som ballast, begyndte at tage fat på de i dag unikke stenrev ved Hirtshals. Jeg fik flere opringninger fra fiskere, som næsten græd!

Vi har ret, når vi hævder, at dansk fiskeri generelt bliver mere og mere brutalt. Lad os som eksempel tage et næsten nyt fiskefartøj, stålkutteren Anders Ness fra Thyborøn. Den kan anvende flere fiskerimetoder. Når den har kvoter til det, så anvender den en metode, der kaldes ”flyshooting”. Den indebærer, at meget lange 60 mm tykke stålwirer slæbes hen over  stenrevene – ofte med en sådan kraft, at disse wirer knækker. Efterhånden rykker disse wirer rundt på selv store sten og stentoppene væltes omkuld.  Det er rigtigt, at dette meget moderne udrustede fartøj leverer en høj kvalitet af spisefisk, Men at fremstille dette fartøjs fiskeri som bæredygtigt, som nogen forsøger det, er vildførelse.

Eskild Kirkegård fra Danmarks Fiskeriundersøgelser og Bent Rulle har ret, når de hævder, at netop den danske bomtrawlerflåde ikke har specielt store problemer med udsmid af undermålere sammenlignet med andre fiskere, hvis man dermed mener andre trawlfiskere.  Men har dette fiskeri med de tunge redskaber og deres kolossale energiforbrug en berettigelse? Det ser ud til, at de ikke kan klare dagen og vejen ved at fiske langt til havs, som disse meget store fartøjer er beregnet til. I april måned tilbragte den danske bomtrawlerflåde tiden med fiskeri i den for dem forbudte kystzone inden for 12 sømil fra kysten fra Hanstholm og østpå, indtil de langt om længe blev smidt ud. Dette kan verificeres såvel i Fiskeridirektoratet som blandt kystfiskerne i området.

Bent Rulle har ikke meget tilovers for forbrugerne. De skal ikke stikke næsen i en diskussion om, hvorledes forbrugernes fisk bliver fanget. Men forbrugerne bliver forfærdede, nar man sætter dem ind i, at man i fiskerierhvervet slår den yngel ihjel, som man senere skulle have levet af. Og når almindelige mennesker på landjorden får forklaret, at fiskeri, hvor fiskerne knokler fiskeredskabet hen ad havbunden ved brug af uhyggelige mængder af dieselolie, stadig prioriteres, så undrer de sig.  De undrer sig særlig, når de hører, at man i stedet for kunne anvende passive energisvage fiskerimetoder, hvor fisken så at sige slår sin egen skrue til og selv svømmer til fiskegrejet. Det er bare sund fornuft. Vi befinder os jo i en begyndende menneskeskabt klimakatastrofe.

Fiskerne i Fiskernes Økologiske Netværk har forpligtet sig over for et sæt ”Regler for naturskånsomt fiskeri”  Disse er udviklet på baggrund af et omfattende forarbejde, hvor et meget stort antal fiskere i grundige interviews har udtrykt, hvilke fiskeriformer, der er problemer med og hvilke, de synes er skånsomme.  Det er regler, der bygger på, at man som udgangspunkt naturligvis lever op til den nationale og internationale fiskeriforvaltning. Herudover pålægger man sig nogle vidtgående og detaljerede krav til naturskånsom adfærd til havs. Det er regler, der bygger på fiskerens verden, på fiskerens faglige viden og endelig på fiskerens faglige moral. Det skulle jo være en styrke, men netop det faktum, at her tager man udgangspunkt i fiskernes viden, er måske årsagen til den utrolige arrogance, som nogle selvhøjtidelige akademisk uddannede og også nogle embedsmænd udviser i denne forbindelse. Man påstår, at der ikke er udviklet bæredygtighedskreterier i relation til fiskeriet og lader som, at vore ”Regler for naturskånsomt fiskeri” er ”ikkeeksisterende”, således som kontorchef i Fiskeridirektoratet, Birgitte Bolgan gør det.  Hun har i snart et kvart århundrede siddet til utallige møder med fiskeriets top, bl.a. i det såkaldte Erhvervsfiskeriudvalg.  Danmarks Fiskeriundersøgelser er også meget tæt på Danmarks Fiskeriforening. Bent Rulle sidder i denne uafhængige forskningsinstitutions bestyrelse og han gør gerne sin indflydelse gældende. Skulle der ikke snart lidt frisk luft til?

EU-kommissær Frantz Fitzler bebuder, at 40 % af fiskerflåden skal tages ud af fiskeriet p.g.a. for stor fangstkapacitet. I den proces bliver det, hvis bestræbelserne for at skabe bæredygtige tilstande i udnyttelsen af havets resurser ikke skal være det rene hykleri, absolut nødvendigt, at man satser på at udfase de fiskeriformer, der er mindre  nturskånsomme, mens man skaber en positiv funktionsbaggrund for det absolut bæredygtige fiskeri.  Til det hører krogfiskeriet – også omtalt som langlinefiskeriet. Der er en gruppe yngre fiskere, som med stor entusiasme har kastet sig ud i dette fiskeri. Det drejer sig virkelig om ”havets duksedrenge”. Deres fiskeri udmærker sig ved den ypperste fiskekvalitet, ved at der så at sige intet udsmid finder sted af undermålere eller anden bifangst, fiskeriet medfører absolut ingen negative konsekvenser for havbunden og endelig er der tale om et fiskeri med et meget lavt energiforbrug.  Disse fiskere er kommet i klemme i de meget stramme, men også velbegrundede restriktioner for fiskeriet i Nordsøen. Problemer er bl.a., at disse fiskere har vanskeligt ved at skifte midlertidigt til andet fiskeri, således som reglerne er skruet sammen. 

Det virker helt afsindigt, at en gruppe fiskere, som har investeret i nybygninger og moderniseringer i deres fiskeri i en bæredygtig retning og derved sat hus og hjem på spil, nu skal gå fallit. De har jo lige præcis gjort det, som regering og Folketing nu efterspørger. Bent Rulle vil som formand ikke gøre noget for denne kategori af fiskere, for gør han det, så erkender han indirekte, at noget fisker er mere bæredygtigt en andet.  Så hellere lade dem i stikken. De udgør jo et absolut mindretal blandt hans medlemmer. Heldigvis har fødevareminister Ritt Bjerregaard forståelse for problemstillingen.  Vi stoler i Fiskernes Økologiske Netværk på, at hun ved sine embedsmænds hjælp finder frem til en løsning. Bare hun ikke får alt for meget bøvl med Bent Rulle!

Knud Andersen ,  sekretær i Fiskernes Økologiske Netværk