|  
              
               Dansk fiskeri er ved at komme op til 
              overfladen efter at have ligget underdrejet siden lige før jul, 
              hvor man i Bruxelles vedtog en fiskerireform, fiskeriaftalerne for 
              2003 og en genopretningsplan for torsk og kulmule. Reformen er endnu ikke tilgængelig i en form 
              som man kan forstå og den genopretningsplan man blev enige om, er 
              først nu ved at blive forstået. Bortset fra, at de som fisker med 
              mere end 100 mm masker, åbenbart får 4 fiskedage mere end der var 
              aftalt, så ser det mere end broget og meget vanskeligt ud, når man 
              skal til at se på bifangstregler og meget andet.  Fiskeriet er startet op på rationer der lå 
              tæt op af rationerne i jan. 2002 og de som fanger torsk, fik 
              fanget deres rationer i løbet af et par dage. Torskefiskeriet i 
              Østersøen er også oppe at køre og priserne på torsk er meget lave. 
              Så fiskerne slås med små rationer og små priser. Rygterne siger at 
              den torsk der sælges uden om systemerne, er nede på en markedspris 
              på under 10 kr./kg. De større garnfartøjer har for at få lidt 
              økonomi i deres bedrifter, nu også slået sig på rødspætter og 
              fanget mange. Men rødspætterne i vintermånederne er nærmest 
              værdiløse og de sælges til under 10 kr./kg. For at få 1-2 kroner 
              mere kører fiskerne rødspætterne ti Holland. Konsumfiskeriet har 
              ikke fået nogen god start på 2003. Stor usikkerhed om fremtiden og 
              små priser på fisken. Industrifiskeriet er også kommet i gang efter 
              nytår og de første laster begynder at komme i havn. Og her 
              fortsætter fiskerne i det spor de var på før jul. De forsøger at 
              fange sperling og blåhvilling og de kan ikke overholde 
              bifangstreglerne. I en last industrifisk skal mindst 60 % være en 
              art 
              industrifiskeart, f.eks. sperling, tobis, brisling, blåhvilling 
              for at være lovlig. Derforuden er der regler om at der må være op 
              til 5 % kuller og torsk og 15 % anden konsumfisk i lasten. Fra Thyborøn forlyder det at 2 ud af 3 laster 
              er ulovlige og til Lemvig Folkeblad siger skipperen på det ene 
              fartøj ”Vi fiskede i norsk område og derfor kunne vi ikke smide 
              fisken ud igen, da man i Norge har et discardforbud”.  Det er jo helt håbløst at et sådant argument 
              kan bruges, men det er altså et argument for disse fiskere i 
              situationen. Så længe det er lovligt at fiske sperling til 
              industrifiskeri, vil der også blive fanget store mængder af 
              konsumfisk. Enten bliver de landet eller også bliver de smidt ud 
              som dødt udsmid. Det er et faktum som det har været det i mange år 
              og det eneste politikkerne siger til det er, at vi må have mere 
              kontrol.  Men en øget kontrol løser ikke 
              industrifiskeriets alvorlige bifangstproblemer i vinterhalvåret. 
              Industrifiskeriet skal tilpasses det industrifiskeri som kan 
              foregå uden bifangster og uden at ødelægge fødenetværket i havet. 
              Og her taler vi om en nedskæring på minimum 40 % i det danske 
              industrifiskeri.  Ferring Strand den 15.01.2003  
              
               
                
               |