De 60.000 tons torsk der må fanges i de danske farvande er den laveste torskekvote nogensinde. Da kvoterne blev introduceret i 70’erne fik Danmark ca. 90.000 tons torsk alene i Nordsøen og først i 80’erne havde Danmark over 100.000 tons alene i Østersøen. Men i år 2000 må danske fiskere fange under 15.000 tons torsk i Nordsøen. Denne voldsomme og for fiskerne katastrofale nedgang skal ses i sammenhæng med, at kvoterne blev indført for at få fordelt fisken mellem landene og for at undgå at der blev fisket for meget.

Landsforeningen Levende Hav må endnu engang konstatere, at den opgave kan fiskeriforvaltningerne ikke løse. Det kan forvaltningen ikke, fordi den ikke forholder sig til årsagerne til nedgangen i kvoterne. Årsagen til, at kvoterne skal ned, hænger ikke så meget sammen med, hvor meget der fiskes, som hvordan der fiskes? Af hensyn til et "bæredygtigt fiskeri" siger Henrik Dam Kristensen i dag, og mener "for at undgå overfiskeri", men dertil er der over årene blevet opbygget en meget stor fiskeriforvaltning, og alligevel går det galt.

Vi er ikke i tvivl om, at de kraftige reduktioner i kvoterne hænger sammen med, at forvaltningen ikke har et tilstrækkeligt begreb om det den laver. År efter år forsøger den - som en havets Don Quixote - at tælle fisk, hvor den skulle havde set på hvordan fisken fanges og i hvilket miljø fisken lever. Selvfølgelig har nedgangen i fiskebestandene sammenhæng med hvor meget der fiskes, men økologien i havet spiller en langt større rolle. Måden der fiskes på, den store motorkraft og brutale redskaber der er blevet udviklet for at jagte de færre og færre fisk, er hovedproblemet i det europæiske fiskeri. Det er denne udvikling og forureningen der har ødelagt ressourcegrundlaget i havet.

Så skal man finde en fornuftig forklaring på - hvordan der kan bruges ressourcer på fiskeriforvaltningen som aldrig før i historien, samtidig med at fiskeressourcerne falder i samme takt - skal man se på måden man forvalter havets ressourcer på!

Her er forvaltningens begreb om et bæredygtigt fiskeri = som et økonomisk bæredygtigt fiskeri i fokus. De ansvarlige må nu erklære begrebet endeligt konkurs, og af konkursboet bør man alene redde det endnu spæde, men dog livskraftige begreb om "et økologisk bæredygtigt fiskeri". Det tager alene udgangspunkt i en bæredygtig forvaltning af selve fiskeriet, for så at overlade det til fiskerne at tælle fisken - det har fiskerne mere forstand på, end forvaltningen.