| Det
                      internationale havforsknings råd ICES, som består af
                      eksperter fra 19 lande, anbefaler igen i år, et totalt
                      stop for fiskeri efter torsk i Nordsøen 2002. Den danske
                      torskekvote i Nordsøen er i år på 8.200 tons, i 2000
                      var den 14.500.   Fra 1996 – 2000 blev
                      den danske kvote på ca.
                      25.000 tons for Nordsøen, og det selv om 
                      ICES hvert år kom med advarsler om at der blev fanget
                      alt for mange torsk i Nordsøen. Sidste år anbefalede
                      ICES også et totalt stop for det direkte torskefiskeri i
                      Nordsøen, men dette råd fulgte man ikke. -        
                      En realistisk vurdering for Nordsøen i 2002 bliver
                      en
                      torskekvote på ca. 5.500. Danmarks
                      Fiskeriforening er mildest talt meget uenige med ICES og
                      de opfordret til, at Danmark trækker sig ud af ICES. Og i protest mod den lave
                      kvote i 2001, har foreningen ikke
                      villet deltage i den danske regulering af torsk i 2001.
                      Hvordan er det så gået med reguleringen i 2001, uden rådgivning
                      fra Danmarks Fiskeriforening? Nogenlunde men det kan blive bedre. Bortset fra
                      lukningen af et større område i Nordsøen i 1. kvartal i
                      år, tæller det på positiv siden, at der ikke været et
                      total stop for torskefiskeriet i 2001. Men på den negative
                      side tæller at reguleringen igen har ramt de skånsomme fiskerier. Lige nu er
                      rationerne forholdsvis meget store, men det er kun de
                      større havgående garn- og trawlfartøjer, som kan udnytte
                      deres rationer. Det almindelige, dvs. det skånsomme
                      snurrevodsfiskeri, kan ikke fange torsk på denne tid af
                      året, og da de kunne fange torsk, var rationerne
                      små. Det kystnære fiskeri, de mindre fartøjer, kan
                      heller ikke fange torsk på denne tid af året, fordi der
                      ikke er torsk ved kysten og fordi vejret er for blæsende
                      til de mindre fartøjer. Da disse to kategorier af skånsomme
                      fiskerier kunne fange torsk, var rationerne meget små Med den
                      forventelige endnu lavere kvote på torsk i det kommende
                      år bør myndighederne medtage disse forhold i
                      reguleringen for 2002. For kystfiskerne er problemet måske
                      blevet løst ved at deres fiskeri nu kommer under egne kvoter
                      i det kommende år, kvoter for torsk, rødspætte og
                      tunge. ICES
                      vurderer, at rødspættebestanden i Nordsøen har det
                      nogenlunde, mens de anbefaler en nedsættelse af fangsten
                      i Kattegat og Skagerrak. Mht. rødspættebestanden 
                      i Kattegat kan det vise sig at ICES tager fejl. I
                      hvert fald er det sikkert, at der er mange rødspætter
                      i Kattegat dette efterår. Der har faktisk ikke været så
                      mange rødspætter i Kattegat i 25 år og det massive
                      fiskeri der har været og som stadig foregår, er endnu
                      uforklarligt. Hvor kommer alle de rødspætter fra, spøger
                      fiskerne med rette sig selv og omverden?   I de senere år
                      har fiskerne ikke kunnet fange deres rødspættekvote, men
                      i år er den nu opfisket, og det selv om der ser ud til,
                      at det gode rødspættefiskeri nord for Djursland kan
                      foregå til jul. Til
                      historien om det flotte rødspættefiskeri i Kattegat, hører
                      den for miljøet meget positive udvikling, at rødspætterne
                      er fulde af føde og at det måske kunne tyder på en
                      betydelig forbedring i miljøtilstanden i dele af
                      Kattegat, et område som har været hårdt ramt af
                      iltsvind siden midten af 80’erne.
               |