| Bemærk: Ved 
          udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"     Fisk over bord Jyllands Postens leder den 9/3 giver det indtryk, 
          at mens danske fiskere skrotter deres kuttere, så opbygger andre lande 
          deres flåder. Og lederen giver også det indtryk, at der er fisk nok i 
          havet, og at udsmidet af de mange fisk skyldes en biologisk 
          rådgivning, uden hold i virkeligheden. Og sidst i lederen efterspøges 
          den sunde fornuft.
 Det vi er vidner til i disse dage er, at myndighederne har tvunget de 
          mindre fartøjer, der fisker kystnært med passive og miljøvenlige 
          redskaber, ud i et demoraliserende udsmid af torsk og tunger, og det 
          er dette uføre, som nu sætter dagsorden – uføre fordi dette udsmid kan 
          stoppes. Fødevareministeren siger, at hun ikke kan stoppe udsmidet, 
          hun burde sige, at hun ikke kan stoppe udsmidet i trawlfiskeriet, for 
          dette udsmid følger og vokser med trawlfiskeriet. Men hun kan stoppe 
          udsmidet i det kystnære fiskeri, når hun bliver klar til at tage den 
          beslutning der siger, at det store højteknologiske og havgående 
          fiskeri skal forvaltes under egne regler og det mindre og mere 
          kystnære fiskeri skal forvaltes under deres eget regelsæt. (I dag 
          forvaltes og reguleres et fartøj til 100 mil kroner i samme kasse som 
          de joller der fisker fra Vorupør Strand). I andre lande som vi normalt 
          sammenligner os med, har man fiskeriorganisationer og en 
          fiskeripolitik for det kystnære fiskeri og en fiskeripolitik for det 
          havgående.
 
 Med hensyn til støtten til nybygninger og ophugninger i EU, så er det 
          forkert at betragte dansk fiskeri som ofre. Der er kommet tæt ved 100 
          nye fartøjer ind i dansk fiskeri siden starten af 90'erne og den 
          kapacitet de har, er lige så stor som de mere end 1000 små, mindre og 
          mellemstore fartøjer som er blevet hugget op. Dertil kan lægges 
          støtten til flere hundrede projekter til nye maskiner, motorer, 
          forlængelser af eksisterende fartøjer, overbygninger og gennemgribende 
          moderniseringer af den eksisterende flåde. Den offentlige støtte til 
          ophugning af fartøjer, er begrundet i at få sænket fiskertrykket og 
          samtidig få givet en håndsrækning til de ældre fiskere, som gerne 
          ville ud af fiskeriet. Men det er et faktum, at mange nybygnings- og 
          moderniserings projekter i dansk fiskeri ville have været umulige, 
          uden støtten til ophugning af ældre fartøjer, ganske enkelt fordi der 
          ikke var noget marked for disse fartøjer. (Alle der følger med i dansk 
          fiskeri og læser Fiskeri Tidende, ser hver uge store annoncer med 
          lykønskninger til skipperne på de nye og ombyggede fartøjer. I sidste 
          uge var der i Fiskeri Tidende, en stor annonce fra Fåborg Værft på 
          Fyn, som nu med støtte fra Fødevareministeren og Erhvervsministeren, 
          står klar til at opsuge de skattekroner, som den siddende liberale 
          regeringen, fortsat afsætter til nybygninger i dansk fiskeri)
 Sund 
          fornuft ja tak. Og den siger naturligvis stop for offentlig støtte til 
          nybygninger og effektiviseringer i fiskeriet, indtil der igen er skabt 
          balance mellem fiskeriet på havet og den fisk de har lov til at fange 
          i havet. Den sunde fornuft siger også, at selvfølgelig skal det mindre 
          og det kystnære fiskeri, som fisker med garn og kroge og mindre trawl 
          og vodredskaber og som ikke skader noget som helst, have lov til at 
          fiske, uden at skulle udmide den gode spisefisk de fanger. Kurt Bertelsen 
          Christensen, Marts 2004     |