Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

Nordjyske skriver den 20/3 at Thisteds borgmester har skrevet til skatteministeren for at gøre ministeren opmærksom på, at de nye energiafgifter vil ”smadre fiskemelsbranchen”. I sidste uge var branchen ude i samme ærinde. De nye afgifter vil belaste fiskemelsbranchens økonomi med 25 mio. kroner siger branchen og det vil medføre at denne industri flytter til andre lande.

Lad mig indledningsvis slå fast, at hvis en merudgift på 25 mio. kroner kan få denne industri til at ”flytte til andre lande” så lad den flytte. For der er brugt så meget politik, energi og støtte på den industri siden 70'erne at de halve kunne have været nok. Jeg har fulgt den industri i mange år.

Og jeg mener ikke, at den danske industrifiskeri har påført Danmark og dansk fiskeri andet end ulykker.

Første større ulykke kom efter at den industri havde tømt havet for sild, således at der måtte indføres et total stop for fangst af sild, det var i 70’erne. I 80’erne kom den fælles fiskeripolitik i EU og fordi resten af EU landende med rette havde det svært med denne industri, måtte man i det danske forsvar for de historiske rettigheder til industrifiskeriet sælge ud af historiske rettigheder til torsk og andre konsum fisk. I 90’erne gik industrien ned med flaget pga. af meget lave priser på verdensmarkedet for fiskemel og store industritrawlere blev med Kent Kirks politiske og økonomiske støtte rigget om til trawlfiskeri efter rødspætter og andet konsumfisk. Med det resultat at Danmark i løbet af et årti mistede det fiskeri som havde opbygget det moderne danske fiskeri – snurrevodsfiskeri. Det forsvandt, blev sejlet over ende af de store trawlere og bomtrawlere, og de lave oliepriser. I 2003 kollapsede fiskeriet totalt og fra at have fanget op til 2 mio. tons fisk/år gik det helt ned til under de 500.000 tons det kan præstere i dag. En kostbar nedtur som også medførte en privatisering og deraf følgende kapitalisering af kvoter og rettigheder til fiskeri.

Dertil kan lægges et stort bidrag til at hele fiskeriet blev ubæredygtigt. Hvad den industri har fanget af konsumegnet fisk gennem årende tælles i mio. af tons og dertil kommer den store ubekendte - de store biologisk ulykker denne industri har påført havet, målt på biomasse og økosystem. 

I årende siden 70’erne har den danske fiskeripolitik været helt og aldeles styret af det industrifiskeri som i dag er en blevet til en skygge af sig selv. En industri som lever af at fange en masse tons fisk i havet, bringe den i land hvor den koges og derefter tørres for at ende i gabet på opdrættede laks og ørred af lav økonomisk og gastronomisk værdi. En industri som målt på den energi der kommer ud af det, bruger alt for meget fossil energi i kæden fra hav til bord.

Denne industri vil ikke betale energiafgifter og den kan åbenbart ikke spare på energien for at få reduceret udslippet af CO2 for derved at forhindre global opvarmning og forsuring af havet.

Regeringen har vedtaget en plan hvor der bl.a. indgår højere energiafgifter og selvfølgelig vil højere energiafgifter give de energiforbrugende virksomheder større problemer end de virksomheder der ikke bruger så meget energi. Det er ligesom formålet, at få de virksomheder til at enten at minimere forbruget eller også at ophøre med den produktion, hvis den vel at mærke ikke kan pålægge industriens kunder den merudgift. (I den pakke som regeringen har fremlagt er der også store skattelettelser og på det punkt skal vi der tjener den lille løn acceptere, at de der tjener den store løn også får de store lettelser. Dette er understreget af regeringen flere gange. Så på indtægtssiden, som afgifterne hører til, må det samme forhold vel gøre sig gældende!

Afslutningsvis skal det understreges, at fiskeriet er blevet positivt særbehandlet i mange år når det gælder energiafgifter. Fiskeriet har som det eneste erhverv, foruden drivhusgartnerne, været fritaget for at skulle betale CO2 afgiften. Så denne industri har fået i pose og sæk i mange og lige meget har det hjulpet, for den er i dag længere fra at være selvhjulpen end nogensinde tidligere – nu må det være nok.

 TripleNine Fish Protein

»Vi har brugt mange år på energibesparelser. Men hvis det er det her, man vil, så er det fair nok, så lukker vi bare. Med de her udgifter betyder det i sidste ende, at grundlaget for at have produktionsvirksomheder i Danmark forsvinder. Fordi det så vil kunne svare sig at lande fiskene i Norge eller England, og det bliver miljøet jo ikke reddet af,« siger direktør Nils Christian Jensen til Ritzau 10/3, efter at virksomheden har udregnet at de vil få ekstra udgifter på ”11,6 mio. kroner” om året pga. af energiafgifterne.

Kurt Bertelsen Christensen

Marts 2009