Home Dansk fiskeripolitik EU fiskeripolitik M/S Anton Galleri Aralsø-projektet Arkiv Links Støt os   English

Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

 

De forbandede DF’er

På Europaudvalgets møde i går gav Dansk Folkeparti DF fødevareministeren det mandat han på vegne Danmarks Fiskeriforening DF havde bedt om, nemlig at han skulle rejse til Bruxelles på tirsdag den 19/12 for at kæmpe for de store trawleres interesser, om nødvendigt ved at sælge resten af kystfiskeriet.  

Regeringen og Danmarks Fiskeriforening har vurderet situationen i forestående forhandlinger på den måde, at enten må fiskeindustrien og den danske minister acceptere færre havdage eller også en bifangstregel for torsk. Derfor accepterer den danske regering kommissionens forslag til, at torsk i 2007 kun må fanges som bifangst. For så kan ministeren bruge alle kræfterne på, at få begrænset kommissionens forslag til, hvor mange dage de store trawlere skal have lov til at have deres trawl i vandet i 2007.

Og det er forbandet fordi den eneste mulighed for at få sænket fisketrykket, dvs. nedbragt fiskeridødeligheden på torsk og andre fisk, det er at begrænse de store trawlere. En bifangstregel vil kun betyde, at kystfiskerne nu definitivt må opgive fiskeriet, det sker ved at de sælger deres kvoter til de store. På papiret ser det så ud til, at de store derefter ikke behøver at udsmide så mange torsk, men i virkelighedens verden, ude i fiskeriet ved alle, at udsmidet vil fortsætte, og ødelæggelserne bliver kun større. Der bliver med garanti ikke reddet en eneste torsk gennem denne bifangstregel.

Ville der være blevet reddet torsk og andre fisk, hvis regeringen havde prioriteret at kæmpe imod bifangstreglen ved at sælge ud af havdagene? Det er svære at vurdere, indtil i dag tror jeg ikke at havdagene reguleringen har gjort den store forskel, fordi fiskerne har kunnet leve, dvs. også handle under og med den. Men det 100 % sikkert, at en bifangstregel ikke redder en eneste torsk. Fordi den torsk der ikke landes lovligt, den skal enten udsmides, eller omskrives eller sælges sort. Fisketrykket fastholdes også selv om de små nu sælger, fordi deres bidrag i drabet på torsk er umåleligt i sammenligning med hvad de store trawlere og vodskibe dræber af torsk.

Det har sikkert ikke gjort den store forskel, men dog er det værd at bemærke, at Verdensnaturfonden Danmark også støtter kommissionens bifangstforslag og dermed indirekte også regeringens forhandlingsmandat som regeringen vel at kun har fået med Dansk Folkepartis støtte, mod resten af folketinget.

Det er forbandet, men  i bakspejlet osv. kunne det selvfølgelig ikke være anderledes.

Regeringen og Dansk Folkeparti har mod alt og alle og kun med Danmarks Fiskeriforenings støtte fået gennemtrumfet det de kalder Ny Regulering, hvor formålet, dvs. ønskerne har været at få koncentreret kvoterne på meget færre og større trawlere.

Det er også sket og derfor vil det jo være noget nær idiotisk at samme treenighed skulle sendes deres minister til Bruxelles for at redde de få kystfiskere der stadig holder stand, mod de stores lokkende tilbud.

De forbandede DF’er, det er ikke til at holde ud, al den hykleri fra Dansk Folkeparti og Danmarks Fiskeriforenings side. På forsiden af sidste Fiskeri Tidende kæmper formanden for de små mod bifangstreglen, men inde i avisen på side 4 står der det klart og tydeligt hvad formanden mener, nemlig "Ingen reduktion af havdagene" "Havdageordningen har topprioritet".

Alle gode fiskeripolitiske kræfter må nu samles, for at få væltet denne regering og sendt DF ud af indflydelse på dansk politik. Og så må de samme gode kræfter give hinanden håndslag på, at når det er sket, så må alle arbejde for at få ryddet op i det morads som denne regering efterlader sig i dansk fiskeri.

Kurt Bertelsen Christensen

Ferring Strand den 16/12 2006

 

 

 

 

Sitemap Miljødebat Enkeltsager Kystfiskeri Havbrug Kontakt os