| Fødevareminister
                Ritt Bjerregaard 
                
                 Kære
                Ritt Bjerregaard
                
                 Vi
                skriver til dig her fra Thorsminde, hvor vi ligger med
                Landsforeningen Levende Havs projektfartøj, M/S Anton. Vi er på
                farten landet rundt med en udstilling ”Det Bæredygtige
                Fiskeri” og et oplæg til debat med fiskere og forbrugere om
                fremtidens fiskeri. Siden slutningen af juni har vi fået besøgt
                mange havne og vi skal besøge flere, inden vi når København i
                slutningen af september. Vi ligger 1-3 dage i hver havn, hvor vi
                bestræber os på at få talt med så mange som muligt. 
                
                 Nu
                halvvejs på turen står det uhyggeligt klart, at fiskerne er
                nede med flaget, vi har aldrig tidligere mødt en så stor modløshed,
                som vi har mødt på denne tur. Rigtig mange fiskere venter kun
                på, at du fremlægger en ophugningsordning som de kan tage de
                imod. Du har hørt dette mange gange siden du blev minister, men
                vi tror det værre end du kan forestille dig, for ellers ville
                der være taget hånd om denne situation. 
                
                 -    Men
                selv med de dramatiske reguleringer som venter fiskerne, så er
                der ingen samfundsnyttige grunde til, at så mange gerne vil
                forlade fiskeriet og så få der afgjort ikke vil. 
                
                 Paradoksalt
                bliver vi også venligt modtaget her på vestkysten, selv om vi
                i tekst og tale gør klart, at nu må de fartøjer som er årsag
                til problemer, ud af fiskeriet. Det skånsomme fiskeri og
                fiskeressourcerne kan ikke holde til, at der indsættes nye
                effektive fartøjer i fiskeriet, men der kommer jævnligt sådanne
                fartøjer ind i fiskeriet. 
                
                 Som
                en skipper på et af de nye mordene fartøjer sagde til os i
                Esbjerg ”I kan godt pakke sammen med jeres romantiske vrøvl,
                jeg har netop købt tonnage for over 2 mill. kroner og de skal
                bruges til en nybygning der skal fiske med 4 trawl. Det moderne
                fartøj jeg har i dag, fisker for 1 mill. om måneden og lige nu
                fisker jeg på de ukvoterede arter og det skal mit nye fartøj
                også”. Han fik 5-6 mill. i støtte til det fartøj han har,
                fordi det er et snurrevodsfartøj, og det er jo skånsomt! 
                
                 Men
                sandheden er, at han trawler hummer og anden fisk, og nu skal
                han nok få støtte fordi han fanger ”ukvoterede arter”. Det
                vil han sikkert også gøre, men han vil også fange alt det
                andet fisk han kan, alt vil han fange – det er han simpelthen
                nødt til, for at få økonomi i så store investeringer. Og vi
                kunne blive ved på samme kurs med beretninger om de nye fartøjer
                og systemer der presser alle andre ud af fiskeriet. For alle må
                vige for ham og både ham selv, og de som han presser ud af
                fiskeriet, er overbeviste om, at dansk fiskeri er på vej til
                skulle bestå af 2-300 store effektive fartøjer, som så kan
                fiske via licenser og/eller omsættelige kvoter.
                
                 På
                denne tur er vi blevet klar over, at gribes der ikke ind nu, får
                de ret, kapitaliseringen af vore fælles ressourcer, vil blive
                enden på dansk fiskeri. De større fartøjsejere og deres
                industri vil denne vej, ikke kun fordi der er for få fisk, men
                også fordi der er rigtig mange penge i salg af tonnage, kvoter,
                licenser m.m. For at få et begreb om den udvikling kan man blot
                se på udviklingen i det tyske fiskeri, her sælges og købes
                rettigheder til tårnhøje priser. 
                
                 Vi
                er ikke så bekymrede for en eller anden form for omsættelighed
                inden for sild og makrel, men sættes der ikke vandtætte
                skodder mellem det fiskeri, og det konsum- og industrifiskeri
                som foregår efter bundlevende fisk, vil de gældstunge konsum-
                og tobisfartøjer, kunne sætte hælene i. For sammen med deres
                långivere at holde ud, indtil de har fået presset alle andre
                ud af fiskeriet, det har vi lært på denne tur. 
                
                
                 -       Kan du gøre noget ved
                den udvikling? 
                
                 -       Din
                forgænger ville ikke blande sig i hvilke fartøjer og hvilke
                metoder der skulle fiskes med ”det ved fiskerne vel bedst”,
                fortalte han os i Bønnerup, er du enig i det synspunkt?
                
                 Nu ser det langt om længe ud
                til, at forbrugerne vil have fisk. Derfor må det også være
                vigtigt, at vi opretholder flåden af små og mellemstore fartøjer,
                som kan fange den dagfangede fisk, til de ferske markeder i
                Europa, fra de mange havne i Danmark. Som Fødevareminister kan
                du forhindre, at de fartøjer forsvinder ud af dansk fiskeri.
                Denne gruppe af fartøjer er overhovedet ikke nogen trussel mod
                bestandene, og bør derfor have den mængde fisk der gør det
                muligt for dem at holde skruen i vandet. 
                
                 Danmarks
                Fiskeriforening er imod at de mindre kystfiskere (fartøjer
                under 15 meter som dagligt lander deres fisk) kommer under en
                ”årsmængde regulering”, og de vil modarbejde udviklingen
                af en sådan regulering for denne gruppe af fartøjer. I dette
                forår og under denne tur, taler vi med mange fiskere som vil
                have en sådan regulering, og på havnene er de kritiske over
                for deres forening. Vi må konstatere, at Danmarks
                Fiskeriforening ikke længere taler på vegne af alle danske
                fiskere, de taler end ikke længere på vegne af et flertal af
                danske fiskere. Som det ser ud i dag har Danmarks
                Fiskeriforening kun det mandat, det tager gennem tavsheden fra
                de danske fiskere. 
                
                 Du
                ved også at fiskerne ikke har organisatoriske traditioner, det
                ligger ikke til fiskernes livsform. Derfor bliver du nødt til
                at tage udgangspunkt i de konkrete virkeligheder som hersker i
                det praktiske fiskeri, hvis du vil have gennemført en
                regulering/lovgivning som skal nytte. Kystfiskerne kan ikke,
                selv om det sikkert ville være at foretrække i en sag som årsmængde
                reguleringen, ”tale med en stemme”.  
                
                 Vi
                behøver sikkert ikke at fortælle dig hvor lidt det betyder for
                de samlede ressourcer, at sikre et økonomisk bæredygtigt
                kystfiskere, ej heller hvor vanskeligt det vil blive, men vi vil
                gerne fortælle dig, at der står respekt om dig som minister
                for fiskeriet, og at du har vores støtte til gennemførelsen af
                en fiskeripolitik, som gør op med filosofien om, at ”det må
                fiskerne selv kunne finde ud af, under de kvoter vi giver
                dem”.
                
                 Derfor
                skal vi anbefale en fiskeripolitik, som tager vare om de fartøjer
                og metoder som kan fiske uden at udgøre en trussel mod andre
                fiskere, mod bestandene og mod havmiljøet. Det betyder helt
                konkret, at der må afsættes de nødvendige midler, der gør
                det muligt at få ophugget fra toppen. Sker det ikke, vil det
                ikke lykkes at komme ind på en kurs mod genopbygning af
                bestande. Det ved alle i fiskeriet, både de som presses ud, og
                de som i dag ikke har andet valg end med alle midler, at forsøge
                på at blive i fiskeriet.  
                
                 Med
                venlig hilsen, Skipper Henning Thøgersen, Projektleder Kurt
                Bertelsen Christensen
                
                 M/S Anton, Pt. Thorsminde 
                
                 For
                kontakt til M/S Anton anton@levende-hav.dk
                telf. 51245712
                
                
               |