|
Kurt Bertelsen Christensen, Formand i
Landsforeningen Levende Hav
Fødevareminister Henrik Dam
Kristensen fik fredag den 3/9, i 'Debat om EU', 30 min. til at
forklare os radiolyttere noget om dansk- og europæisk fiskeri.
Det fik vi ikke meget ud af bl.a. fordi ministeren flere gange måtte
indrømme, at han ikke kendte til de nærmere i omstændigheder
omkring de spørgsmål han blev stillet. Mere sikker blev
ministeren da han gjorde klart, at han ikke 'bryder sig om' et
økologisk fiskeri, det er som han sagde - 'et misbrug af økologien'.
Men hvordan kan nogen misbruge
økologien, når ministeren selv har underskrevet lov nr. 404
'Fremme af økologisk fiskeri med henblik på etablering af et
blåt ømærke'? Ministeren forholder sig desværre til
Finanslovsaftaler, som til fiskeri- og kvoteaftaler, som ikke er
det papir værd de er skrevet på.
Det kan selvfølgelig ikke være
tale om et misbrug når en lov er blevet vedtaget i Folketinget.
Derimod misbruger ministeren bæredygtigheds begrebet.
Ministeren har ansvaret for at Danmark har en bæredygtig
fiskeripolitik. Det har vi ikke og det får vi ikke før
ministeren går i gang med at forvalte fiskeriet. Ministeren
forsøger at forvalte fiske ressourcerne og overlade
forvaltningen af fiskeriet til fiskerne selv. Denne
misforvaltning har ført til, at der er alt for få fisk tilbage
i vore farvande. Efterspørgslen og prisen stiger, og fordi vi
ikke har en bæredygtig fiskeripolitik, tillader politikerne, at
der fiskes langt over hvad der er biologisk bæredygtigt. Nu vil
ministeren have et kvalitets mærke i stedet for et ø-mærke.
Men han stikker os blår i øjnene ved at fremme et kvalitets mærke
- på bekostning af det ø-mærke han selv har skrevet under på
- hvis mærket vel og mærke skal indeholder andet end hvad der
ligger i begrebet 'frisk fisk', f.eks. et bæredygtigt fiskeri.
Og det skal mærket vel, hvis det overhovedet skulle give mening
at gå i gang med den øvelse!
Vi vil have et økologi mærke
fordi det er udviklet og det kan sættes i gang når den
politiske vilje er til stede. Og ligeså vigtigt - mærket foregøgler
ikke forbrugerne, at den fisk de køber er biologisk bæredygtig.
Ø-mærket sikrer alene de kriterier som fiskeren er herre over
som; måden der fiskes på; energiforbruget; hvem, hvor og
hvordan der fiskes. Det er fiskere som fisker under disse
kriterier som forbrugerne skal støtte via et ø-mærke. Vi
foretrækker også et økologisk fiskeri fordi det ikke per
automatik medfører at det traditionelle fiskeri bliver uøkologisk,
helt på line med det økologisk landbrug, som jo ikke kan påstå,
at det traditionelle landbrug skulle være uøkologisk. Det økologiske
fiskeri er alene et sæt kriterier som kan kontrolleres og som
de fiskere der vil fiske økologisk har lovet at overholde. Lige
som landbruget har kunnet vedtage et sæt økologiske
spilleregler, skal fiskeriet vedtage et sæt regler der handler
om fiske skånsomt, med større masker, med et lavt
energiforbrug, ingen udsmid o.s.v.. Og denne konkrete handling
og ikke mindst affødte debat, vil, igen som i landbruget,
presse forvaltningen mod et højre mål af bæredygtighed i
fiskeriet.
Andre mærker som f.eks. for
et miljøvenligt eller et skånsomt fiskeri dur ikke. De er værdiladede
og signalere mere negativt i forhold til det ikke mærkede.
Umuligheden af et mærke for et bæredygtigt fiskeri er der
gjort rede for, så nu er spørgsmålet så hvilket mærke, om
ikke ømærket, skal dække over det alternative fiskeri?
Indtil nogen stiller med et
bedre vil vi, uanset ministerens kovending, fortsat foreslå et
statskontrolleret blåt ømærke for et økologisk fiskeri.
|