Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

Et forslag til et anklageskrift mod de politisk ansvarlige, mod den danske fiskeriforvaltning og mod de ansvarlige i toppen af dansk fiskeri og fiskeindustri, udsendt den 11. februar 2003

Vi sender nu dette anklageskrift i offentlig høring på www.levendehav.dk og vi sender den ud til de mennesker som vi mener, vil være interesseret i at læse det og komme med kommentarer og forslag.

Efter en høringsfase på 2 – 4 uger gennemgår vi skriftet og får det rettet til i forhold til de kommentarer og forslag som kan skrives direkte ind i skriftet. Alle kommentarer og forslag vil blive offentliggjort på www.levendehav.dk

Forslag sendes til llh@levende-hav.dk For flere oplysninger telefon 97 89 54 55

Anklagen

Vi anklager fiskeriets organisationer, fiskeindustrien og de politikere og myndigheder som har ansvaret for fiskeriet, for de katastrofalt lave fiskebestande og for at være skyld i, at tusinder af fiskere er og bliver tvunget ud af fiskeriet.

I mange år har vi forsøgt at forsvare det gode og det bæredygtige fiskeri, men uden held. For hver dag sætter en eller flere fiskekuttere kursen mod Grenå for at blive fjernet fra havets overflade. Og hver gang er der tale om kuttere som ikke skader fiskebestandene og som er uden skyld i de katastrofale tilstande i fiskebestandene. Der er tale om en katastrofe, også selv om der er fiskere der mener det modsatte. Det er en katastrofe for mange af de vigtige kommercielle fiskearter. Det er en katastrofe for det skånsomme fiskeri og det er også en katastrofe for det tilbageværende fiskeri, som må fiske længere og længere væk fra de danske kyster. Dette fiskeri er godt i gang med at udrydde de sidste rester af Nordsøens tidligere så store fiskebestande.

Vi kan ikke dokumentere, at Danmarks Fiskeriforening, fiskeindustrien og de danske politikere og myndigheder ved at de ødelægger fiskeriet, fiskebestandene, havbunde, stengrunde og rev, men vi har mange holdbare indicier, som siger at det burde de vide. Og vi viser her, at misinformationer og usandheder mere er reglen end undtagelsen, i de oplysninger som tilgår den danske befolkning fra fiskeriets organisationer, industrien, politikere og myndighederne.

Denne anklage har været undervejs i flere år, men den kommer nu fordi:  

-         EU har vedtaget en fiskerireform og aftaler for fiskeriet i 2003. Begge vedtagelser er efter vores mening ikke i nærheden af at løse de store problemer i fiskeriet.

-         Der er misinformationer og direkte usandheder i to engelsksprogede beskrivelser af det danske industrifiskeri, ”Facts on the Industrial Fisheries” 2002 fra Fødevareministeriet og ”Hard Facts on the Industrial Fisheries” 2002, fra det danske industrifiskeri.

-         Den danske Fødevareminister stadig påstår, at den offentlige støtte til ophugninger af fiskefartøjer er et middel til genopbygningen af bestanden af torsk. Det er støtten ikke, og hvis den overhovedet er en hjælp til noget, så er den en hjælp til de fiskere som med endnu mere offentlig støtte, kan købe sig nye og større fartøjer. 

-         Vi har siden 1997 har forsøgt at få skabt lovlige tilstande omkring fiskefartøjernes motorkraft. Men også disse ulovligheder drukner i mængden af ulovligheder og i manglen på ansvarlighed fra myndighedernes side.

-         Omfanget af udsmid (discard) vokser og heller ikke omkring dette alvorlige problem er der den nødvendige politiske alvor

-         Det Radikale Venstre vil have en fiskerikommission. Det vil vi også, men der er en væsentlig forskel på det vi mener, er nødvendigt og det som de Radikale synes tilfreds med.      

1. Industrifiskeriet

Her skal det understreges, at denne anklage mod industrifiskeriet ikke bygger på de fordomme der siger, at man ikke må bruge fisk til fremstilling af fiskemel og fiskeolie, til brug for bl.a. dyrefoder. I Levende Hav beskæftiger vi os ikke med fiskemel og olie, vi forholder os til havet og fiskeressourcerne.

Vi forholder os til om industrifiskeriet fanger de fisk som konsumfiskerne skal leve af og om industrifiskeriet skader havets økosystem. Dvs. om fangsterne af tobis, brisling, sperling, sild, blåhvilling, lodde og de konsumfisk som industrifiskeriet fanger, begrænser føden til andre fisk, havpattedyr og fugle og om industrifiskeriet og om industrifiskeriets fangster af konsumfisk udgør en trussel mod konsumfiskeriet?

Industrifiskeriet er et meget omdiskuteret fiskeri og bortset fra de fiskere som bedriver dette fiskeri og deres industri, samt de danske myndigheder og enkelte danske biologer, er der ikke mange herhjemme og i udlandet, som forsvarer det danske industrifiskeri.

Industrifiskeriet er under anklage for at fange for meget af de fiskearter som konsumfiskeriet lever af, og det er under anklage for at skade havets økosystem. I England og i Skotland er politikerne, myndighederne og fiskerne ikke i tvivl – det danske industrifiskeri er årsagen til, at der er for få konsumfisk og for lidt føde til de fisk, havpattedyr og fugle, som også lever af de arter som industrifiskerne tager. 

Levende Havs anklage retter sig mod industrifiskeriets bifangster af konsumfisk. Ikke så meget mod de enkelte fiskere som bedriver det fiskeri, men mod industrien og den danske fiskeriforvaltning som tillader og kontrollerer industrifiskeriet og som også ignorerer den kritik som industrifiskeriet er udsat for.

Vi anklager forvaltningen og industrien for at udtale sig og skrive mod bedre vidende. For at misinformere Folketinget og den danske befolkning og for at påstå, at industrifiskeriet er bæredygtigt, selv om de ikke har nogen dokumentation, som kan retfærdiggøre sådanne påstande.

 - I ”Hard Facts on the Industrial Fisheries” 2002, fra det danske industrifiskeri kan man bl.a. læse, at bifangsten af torsk i industrifiskeriet er på 100 tons/år! Det er forhåbentlig så usandt som det overhovedet er muligt, ellers må vi konstatere, at torsken i Nordsøen uddød, i hvert fald som en kommerciel fiskeart. 999 News No. 1 - 2003

I Levende Hav er vi overbeviste om, at industrifiskeriet har fanget, hvad vi også kalder ”ufattelige” store mængder af konsumfisk, som f.eks. kuller, sej, torsk, hvilling, sild, makrel og andre arter. Med store mængder, mener vi mængder der betydeligt større end flere af de kvoter som danske konsumfiskere må fange i dag. Denne overbevisning kommer fra mange års erfaringer i fiskeriet; fra vore kontakter i fiskeriet; fra det industrifiskeri vi selv har oplevet; fra de landinger af industrifisk vi selv har kunnet observere indtil fabrikkerne fik opbygget de lukkede systemer som  man har i dag; de mange konkrete sager om ulovligheder; og fra den mangel på dokumentation fra forvaltningens side på, at industrifiskeriet er så bæredygtigt som de påstår.

Industrifiskeriets bifangster af konsumfisk for nedadgående, og målt i tons er bifangsterne mindre i dag, end for 20 år siden. Men også i dag er bifangsterne en katastrofe, og det problem hænger uløseligt sammen med bestræbelserne på at få genopbygget bestande og få større mål af bæredygtighed i fiskeriet.

Årsagen til, at de store bifangster af konsumfisk, som tidligere også var direkte og målrettet, nu er på vej ned, skal findes i to vigtige forhold: 1. Det er ikke længere muligt at fange så store mængder af konsumfisk i industrifiskeriet, af den simple grund, at der ikke længere er de store forekomster af konsumfisk. 2. Risikoen for at blive opdaget er større i dag end den var tidligere.

Om forvaltningen og industrien virkelig mener, at industrifiskeriet er uden problemer, eller om fiskeriforvaltning og industrien taler usandt for at opretholde det danske industrifiskeri (dansk fiskeri råder over tæt ved 100 % af alle EU’s arter af industrifisk), er svært at dømme om. Men det er et faktum, at fiskeriforvaltningen og industrien er meget følsomme og opmærksomme på den kritik der kommer udefra. Hvorfor denne nærtagenhed, når industrifiskeriet er bæredygtigt? Dertil siger forvaltningen at omverdens kritik af det danske industrifiskeri er etisk funderet, at omverden er modstander af, at fisk bruges til dyrefoder.

I Levende Hav er det meget sjældent at vi møder folk som har denne holdning til industrifiskeriet. Den folkelige kritik er meget mere direkte. Folk kan ganske enkelt ikke forstå, at man på den ene side skærer dybt i fiskekvoterne for konsumfisk og fiskekuttere, for på den anden side at fortsætte et uændret industrifiskeri.

Ifølge forvaltningen er industrifiskeriet et rent fiskeri. I 1999 udnævner de tobisfiskeriet til det mest bæredygtige fiskeri vi har i dansk fiskeri, men det gør de også uden nogen dokumentation. Efterfølgende får de fremstillet skønskrifter om industrifiskeriet, ikke på dansk, men på engelsk og fransk, men igen uden dokumentation.  

¨      Hvorfor får forvaltningen og industrien ikke fremstillet den solide dokumentation der kan lukke munden på de mange kritikere af det danske industrifiskeri?

¨      Fiskerikontrollen lukker og truer med at lukke store områder i Nordsøen for industrifiskeri, hvorfor skulle det være nødvendigt?

¨      Fiskerikontrollen taler nu om en 100 % kontrol, hvorfor skulle det være nødvendigt?

¨      Fabrikkerne vil nu selv til at konfiskere ulovlige laster, hvorfor skulle det være nødvendigt, der er jo ingen problemer!

¨      Myndighederne vil nu pålægge fabrikkerne at der skal udarbejdes et dokument for hver eneste last fisk de modtager, hvorfor skulle det være nødvendigt?

¨      Hvorfor er forvaltningen og industrien imod, at EU nu vil have iværksat en ”nærmere undersøgelse” af industrifiskeriet, et fiskeri som de selv betegner som det mest bæredygtige fiskeri i dansk fiskeri?

En fornuftig forklaring på forvaltningens modstand mod at blive kikket i kortene, er at de har holdt hånden over og under det danske industrifiskeri, i så mange år og i en sådan grad, at de ikke længere er i stand til at spille med åbne kort. De ansvarlige i de skiftende regeringer, i ministerier og direktorater, har kendt til og kender til virkelighederne i industrifiskeriet.

Følgende er gode forklaringer på at den danske fiskeriforvaltning holder hånden over sig selv og under et dansk industrifiskeri:

¨      Det europæiske industrifiskeri er en dansk opfindelse og med indførelsen af fiskekvoter i EF fik Danmark næsten alle industrifiskene. Det betyder at Danmark råder over mellem 90 og 100 % af TAC’erne på tobis, brisling, sperling, blåhvilling og lodde. Desuden sidder Danmark på ca. 40 % af TAC’en på sild hvoraf en betydelig del også fanges som bifangster i industrifiskeriet. (TAC = den totale mængde af en art som EU’s fiskere må fange, i afgrænset havområde). I absolutte tal betyder det, at Danmark råder over ca. 1,6 mill. tons fisk som de kan anvende til produktion af fiskemel og olie.

¨      Det danske industrifiskeri beskyttes også fordi efterspørgslen og priserne på fiskemel stiger i de kommende år. Denne prognose hænger sammen med havbrugsproduktionerne af spisefisk. Produktionen af spisefisk vokser tilsyneladende uhæmmet og i Norge taler man seriøst om, at nå op på en produktion af 800.000 tons torsk i havbrug. En sådan produktion vil være helt og aldeles afhængig af en meget stor produktion af fiskemel og olie.

¨      Det danske industrifiskeri beskyttes som tidligere nævnt af hensyn til forvaltningen selv. Dvs. de mennesker som sidder på magten i Fødevareministeriet og i fiskeriets direktorater. Det er folk som har siddet tæt på beslutningsprocessen i mange år og i ligeså mange år har de holdt hånden over et ukontrolleret industrifiskeri, helt tilbage fra dengang hvor de og fiskerne selv troede på, at havet var utømmeligt.

Levende Hav er under angreb fra industrifiskeriet og vores kritik anses nærmest som landsskadelig virksomhed, vi skal ”dokumentere” vore påstande siger de. Men det er ikke Levende Havs opgave, så det hverken kan eller skal vi i denne sag. Det er derimod Levende Havs opgave at stille kravene til den offentlige forvaltning og til den industri, som påstår at industrifiskeriet er bæredygtigt.

Der findes ingen dokumentation som støtter forvaltningen og industriens påstande. Det kan man bl.a. forvisse sig om ved at besøge Danmarks Fiskeriundersøgelse DFU’s hjemmeside. www.dfu.min.dk/dk/publikationer_fr.htm Her finder man en liste over de artikler og rapporter som DFU har fået udarbejdet siden 1995. Der finder man kun en artikel fra 1998, som beskæftiger sig industrifiskeriet. Derimod er der et utal af artikler og rapporter om f.eks. muslinger, torsk og marsvin. Om marsvin finder man ex. 15 artikler og rapporter. Om det danske industrifiskeri findes der som nævnt en artikel og 3 artikler om tobisens liv og betydning som føde for havfugle.

¨      Så med den viden vi har i Levende Hav i dag og den viden de danske myndigheder og den danske fiskeriforvaltning stiller os og offentligheden til rådighed, er vi ikke i tvivl. Industrifiskeriet er ubæredygtigt, målt på bifangsterne af konsumfisk og sandsynligvis også målt på havets økosystem. Industrifiskeriet har derfor et stort medansvar for de færre og færre fiskeressourcer, og det danske industrifiskeri påfører derfor de europæiske konsumfiskeri, et betydeligt økonomisk tab.

2. Den offentlige støtte til ophugninger af fiskefartøjer

Fødevareministeren oplyser, at den offentlige støtte til ophugninger af fiskerfartøjer er en hjælp til de fiskere som ikke bliver ophugget. Ophugningen af fiskefartøjer skal hjælpe på situationen med at der er for mange fiskere til for få fisk og den skal sænke fisketrykket på torskebestandene. Det er ikke sikkert at fødevareministeren ved det, men så ved hendes embedsmænd, at den offentlige støtte til ophugning af fiskefartøjer, ikke opfylder det formål.

Der er ophugget ca. 1400 fartøjer med offentlig støtte og dette store udtag af fiskefartøjer har ikke givet flere fisk til de tilbageværende fiskere. Forvaltningen ved, at støtte til ophugning er en støtte fiskere som gerne vil ud af fiskeriet, men som ikke kan sælge deres fartøjer, da ingen vil købe dem. Og forvaltningen ved, at denne gruppe af fiskere ikke gør nogen forskel, når det handler om at få flere fisk til de andre fiskere og når det handler om at få genopbygget fiskebestande. Alligevel fortsætter forvaltningen med at forklare befolkningen og Folketinget, at netop den politik har dette formål!

Derfor misinformerer regeringen og fiskeriforvaltningen Folketinget og den danske befolkning ved at bruge argumenter som; flere fisk til færre fiskere og en offentlig støtte til sænkning af fiskertrykket, specielt på torsk.

Forvaltningen ved, at ophugningen også er en værdifuld hjælp til de noget yngre fiskere, som har et fartøj de gerne vil have solgt for at købe et større og mere moderne fartøj, eller for at modernisere et fartøj eller for at få bygget et helt nyt fartøj. Disse fiskere får støtte til ophugningen af et fartøj som ikke kan sælges. Derefter kan de få støtte til en nybygning eller moderniseringer af et andet fartøj og konsekvenserne er indlysende:

-         Den offentlige støtte til ophugning af fiskefartøjer, som skulle hjælpe de fiskere som blev tilbage i fiskeriet og de skrantende fiskebestande, hjælper ikke på problemet med for få fisk til for mange fiskere og den hjælper ikke til genopbygningen af fiskebestande. Den offentlige støtte til ophugningen er en indirekte støtte til at modernisere eller få nybyggede fartøjer ind i dansk fiskeri. Det er meget sandsynligt, at mange af de fiskere som køber nye fartøjer, efter at de har modtaget støtte til ophugning, ikke ville eller havde kunnet købe nye fartøjer, uden ophugningsstøtten til deres gamle fartøj.

Derved kan vi konkludere, at hensigten med den offentlige støtte til ophugning, ikke bliver opfyldt. Den danske støtte til ophugning er blevet en væsentlig del af den kapacitetsforøgelse der sker i dansk fiskeri og derfor modarbejder den offentlige støtte planerne om at få sænket fisketrykket for at få sat gang i genopbygningen af truede fiskebestande.

Det ved fiskeriforvaltningen, men de forholder befolkningen denne viden.

3. Motorkraften

Forvaltningen ved, at fiskerne ikke overholder reglerne om begrænsninger i motorkraften, der gælder for mange af de fiskeritilladelser de udsteder. Forvaltningen ved, at de også giver en betydelig offentlig støtte til udskiftninger af motorer og til nybygninger med motorer, som er nedbremset til 175 hk og 299 hk og som forvaltningen, søfartsstyrelsen og alle andre ved, skal sættes op til det dobbelte og tredobbelte, for overhovedet at kunne slæbe deres trawl.

Forvaltningen ved dette, men gør intet ved sagen. Og disse over årene nu omfattende ulovligheder, med alt for store motorer, ødelægger alle bestræbelserne på at få sikret de hav-, fjord- og kystnære områder som fungerer som opvækstområder for fiskeynglen. Og i tillæg til disse ødelæggelser, ødelægger fartøjer med de ulovligt store motorer, fiskeriet for de fiskere som ikke bryder loven.

Der er mange eksempler på denne ulovlige praksis. De fiskere som rammes af ulovlighederne er nu også begyndt på at berette om dem i pressen. Ministrene siger at de vil gøre noget ved sagen, men intet sker. Vi har aktindsigt i en sag om en nybygning på 140 tons, en bomtrawler, som har en motor på under 299 Hk, og som ifølge Danmarks Fiskeriforening, skal have en offentlig støtte på 3 mill. En bomtrawler på 140 tons, med en så lille motor, kan kun vanskeligt trække sig selv gennem vandet, den kan under ingen omstændigheder trække noget trawl, for slet ikke at nævne et bomtrawl.  

At forvaltningen kan sidde så systematiske overtrædelser af lovgivningen overhørig, som det er tilfældet i spørgsmålet om motorkraft, siger mere end ord om hvorledes forvaltningen forvalter fiskeriet og hvorledes den danske fiskeriforvaltning over årene, gennem dens laden stå til og egen uformåen, har bragt sig ud i en situation, hvor der åbenbart ikke er nogen vej tilbage. For selvfølgelig kunne myndighederne sørge for at fiskerne overholde reglerne og sørge for at fiskerne ikke får støtte til deres ulovligheder. Men det er åbenbart for sent, forvaltningen har bragt sig så langt ud af kurs.

4. Udsmid

Forvaltningen ved, at der foregår omfattende udsmid i dansk fiskeri. De ved at en styrkelse af fiskerikontrollen vil få udsmidet til at vokse. Forvaltningen ved, at det største udsmid foregår i fiskeriet efter jomfruhummer og anden luksus fisk, som havtaske og tunger. De ved at lave kvoter/rationer på f.eks. torsk og kuller medfører et voksende økonomisk bestemt udsmid. Det vil sige at fiskerne udsmider de mindre og billigere sorteringer, for kun at lande de større og dyre sorteringer.  

De der sidder på magten i den offentlige forvaltning og i fiskeriets organisationer kender til udsmidsproblemet i dybden. De har diskuteret dette problem i et utal af udvalg og møder. De har også syltet en meget omfattende udsmidsundersøgelse. Levende Hav har siddet i udvalg hvor delresultaterne fra denne udsmidsundersøgelse, ikke måtte slippe ud til offentligheden, før de var godkendt af Danmarks Fiskeriforening.

-         Udsmidet i fiskeriet er et alvorligt problem for fiskebestande og økosystem, men det er tilsyneladende også et stort problem for de ansvarlige i dansk fiskeri.

Fiskeriforvaltningens accept af og forsvar for industrifiskeriet, af ulovlighederne i overholdelsen af de regler der gælder for motorkraft og problemkomplekset omkring udsmid, har ført den danske fiskeriforvaltning ud på en kurs, hvor der åbenbart ikke længere er muligt at få diskuteret de mange problemer i fuld offentlighed.  

Levende Hav har stillet Folketing, regering og myndigheder et utal af spørgsmål om ovenstående. Vi har aldrig fået et konkret svar på de konkrete spørgsmål vi stiller. Det er på høje tid at dansk fiskeri får skabt en større og mere troværdig sammenhæng mellem fiskeriet og fiskeriforvaltningen.

En fiskerikommission

Derfor har vi flere gange foreslået, at der oprettes et råd eller en uvildig fiskerikommission, som skal have til opgave at få rettet op på denne uholdbare situation. Fiskerikommissionen bør sammensættes af 7 personer som alle parter har accepteret. Vi kunne selv foreslå at formanden for fiskerikommissionen blev den tidligere generaldirektør i EU Steffen Smidt. Kommissionen skal have god tid til arbejdet og den skal have et velfungerende sekretariat. Kommissionen indhenter deres oplysninger gennem skriftlige høringer som følges op af møder hvor parterne kan uddybe og forklare og hvor kommissionen kan stille spørgsmål. Undervejs i processen vil det være gavnligt med offentlige høringer om konkrete spørgsmål som f.eks. industrifiskeriet, udsmid etc.

EU’s fiskeripolitik og forvaltning

Dette anklageskrift mod den danske fiskeriforvaltning har ikke inddraget EU’s fiskeripolitik og forvaltning. Denne del er ikke med, fordi EU’s fiskeripolitik bestemmes af ministerrådet og kun i begrænset omfang af EU kommissionen. Lignende anklager, som den vi her retter mod den danske fiskeriforvaltning, kunne sikkert også stilles af de andre EU landes NGO’er, mod deres nationale forvaltninger på de fiskeritekniske- og politiske områder som kendetegner de enkelte landes fiskerier og fiskeripolitikker.

Kurt Bertelsen Christensen

Ferring Strand den 11. Februar 2003