Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

Levende Hav er deltagere i et netværk at små NGO´ere, som beskæftiger sig med kystfiskeri i den 3. verden. Her er en rapport fra en af de deltagende danske organisationer:

Fiskeri på dagsordenen ved World Seafood Summit, Paris, den 4 februar 2010

Jeppe Høst og Carsten Pedersen, Afrika Kontakt, reporterer fra Paris

Udvidelse er et tegn på ikke-bæredygtighed

I sin åbningstale ved World Seafood Summit 2010, lagde Daniel Pauly, en af verdens førende forskere på fiskeriområdet, kendsgerningerne på bordet. ”Der findes ikke noget, som kan kaldes bæredygtig trawling”, fortalte Pauly de mere end 600 tilhørere, heriblandt mange fra fiskeriindustrien og øko-certificeringsbranchen. I stedet pointerede han, at ”det mindre kystfiskeri har mange bæredygtige egenskaber”, men Pauly understregede, at hvis man hæver mere i banken end renterne, ender man uden opsparing.

Pauly ser det industrielle fiskeri som et pyramidespil, hvor investeringer betales af med penge fra nye investorer. I fiskeriet er det fiskene, der er den nye kapital. Det centrale element i pyramidespillet er således ekspansion; udvidelse af fiskeriet. I det tyvende århundrede har vi set en massiv ekspansion på fiskeriområdet på tre måder: geografisk, ved at man fisker i fjernere og fjernere områder ved for eksempel at få adgang til afrikanske og caribiske havområder samt til Stillehavet; ved at man fisker dybere og dybere; og ved taksonomisk udvidelse, det vil sige ved, at man fisker efter et nye arter. Fisk der tidligere blev betragtet som uspiselige bliver nu solgt under nye navne. På denne måde er ”slimhovedfisk” blevet omdøbt til den mere delikate ”orange savbug” for ikke at skræmme forbrugerne. Problemet er, forklarer Pauly, ”at det er et internationalt røveri … Man kan forsyne markedet på denne måde, men det er ikke bæredygtigt”, og han konkluderer at ekspansion af fiskeri er et tydeligt tegn på en ikke-bæredygtig udvikling.

Afrika Kontakt har længe argumenteret for, at især EU og den europæiske fiskeindustris overfiskeri til stadighed underminerer millioner af afrikaneres eksistensgrundlag, og at deres praksis er en medvirkende årsag til øget fattigdom, regional og international migration. Beviserne fra Kenya og Somalia, hvor lokale fiskersamfund oplever markant øget fangst og deraf følgende social og økonomisk udvikling, som et direkte resultat af fraværet af udenlandske fiskerfartøjer, illustrerer med al tydelighed den ødelæggende indvirkning udenlandske fiskerfartøjer har på lokalsamfundene.

I forhold til at finde løsninger på den nuværende krise, understregede Pauly at fiskeopdræt ikke vil kunne redde havenes vilde bestande. For det første fordi der skal protein fra vilde fisk til, for at opdrætte rovfisk, hvilket er med til yderligere at overfiske allerede truede fiskebestande. For det andet er internationale statistikker blevet korrumperet af fejlagtige kinesiske data, således at den samlede produktion fra fiskeopdræt på verdensplan er overvurderet. Her i de vestlige lande bliver vi i stedet nødt til at se på fisk på en anden måde, nemlig som en luksusvare og en kulturel spise, og ikke som den basale kilde til protein for den voksende verdensbefolkning. Dette nødvendiggør at vi skal stoppe det internationale pyramidespil og røveri af fiskebestande fra udviklingslande, og i stedet fremme den lokale fødevaresikkerhed.

Afrika Kontakt er helt enig med Pauly's konklusioner, og understreger yderligere vigtigheden af et fuldstændigt stop for udenlandsk trawling i afrikanske vande. Dette vil gøre det muligt for millioner af afrikanere at genvinde adgangen til deres fiskeressourcer, og således at sikre deres sociale og økonomiske rettigheder. Afrika Kontakt kræver yderligere at EU fuldstændigt afstår fra at indgå nye fiskeriaftaler (Fisheries Partnership Agreements) med AVS-lande (afrikanske, vestindiske og stillehavslande). For yderligere information kontakt Jeppe Høst (+45 2726 6448 / jp@afpl.dk) eller Carsten Pedersen (+45 2162 2195 / cp@afpl.dk).